Digteren Olaf Hansen
Buste i bronze,
Skulpturen er 50cm høj
Intro
Buste i bronze af digteren Olaf Hansen, udført af Elias Østergaard i 1949. På hjørnet af Præstestræde og Nordenkirke.
''Sendt til publicering''
Den sidste i denne omgang.
''Sendt til publicering''
undefined
''Publiceret''
Digteren og forfatteren Olaf Jonas Hansen, blev født i Nakskov 28.12.1870, og døde i Aarhus d.9.12.1932. Han blev student i 1888 fra Døckers kursus og cand. mag. i 1894 med dansk som hovedfag. Han var derefter lærer i dansk ved københavnske skoler og fra 1906 til sin død ansat ved Aarhus katedralskole (lektor 1919) hvor han blev en af eleverne stærkt påskønnet lærer.
Som forfatter debuterede han 1897 med Digte, og i de følgende femten år kom digtsamlingerne Tre Folkeviser, 1899, Undervejs, 1902, Tværveje, 1904, Nye Digte, 1907, Mens Sommeren lider, 1912, og i 1918 kom en antologi af disse samlinger, Fra Løvspring - til Løvfald. 1912 udkom dramaet Hos Rhinlandets Drot, 1914 I Rungsted Kro (med billeder af Johs. Ewalds liv) der blev opført både på Det kgl. teater og i Aarhus og havde succes begge steder. 1916 opførtes eventyrspillet Tornerose i Aarhus.
Olaf Hansen har endvidere udgivet de to kyndige bøger Nyislandsk Lyrik, 1901 og Islandsk Renæssance, 1907 samt leveret oversættelser af den ældre Edda og nyere islandsk poesi. Den bedste af hans digtsamlinger er utvivlsomt Tværveje. Den viser med hvilken finhed og ømhed han behandler det danske sprog. Han skyede alle arter af retorik og deklamation, hans mål var at levere et sanddru billede af det sarte og uanselige, det hjertegribende i den danske natur og samtidig give et lige så oprigtigt billede af det hemmeligste og mest personlige i hans eget indre væsen. Han forenede det varige, den danske natur, med det flygtige, den enkelte menneskesjæl, men han kunne også i stærkt inspirerede digte hæve sig til en egen mørk og besværgende patos.