Det store dige i Bullerup
Intro
I 1956 byggede Staten det store dige, som et værn mod havet efter store oversvømmelser i 1921 og 1945.
Det store dige
Livet ved Fjorden og Stranden
Odense Inderfjord er lavvandet og visse steder noget dyndet. Man kan bunde. Ingen steder er den i nutiden over 1,50 m dyb.
Det har ikke altid været sådan. Omkring 1850 sejlede man med joller fra ”Sletten-landet” til Bullerup med træ til hjulmanden, Niels Christiansen.
Jollen afløstes af den fladbundede pram. En sådan med stagestang og ålesaks var der omkring 1900-tallet en del af ved Bullerup Strand tilhørende husfolk i Bullerup og Agedrup.
Ålefiskeriet begyndte tidligt på året, når ”Påskeøsten” satte ind. Da startede den første ”Stangetur” helt ud til ”Skælmens Krog” mellem Tornø og Vikkelsø og til ”Fandens Kiste” vest for Vikkelsø. Man havde mellemmad med i en madkasse, ”Tæinen”, og en flaske med snaps, ”Poul Jørgen”, og en lille tønde øl, Lejlen.
Ved mellemmadstid samledes prammene. Stagestangen blev sat godt ned i bunden, ved den tøjredes båden, og så kom tæinen, lejlen og Poul Jørgen frem. Det kunne være koldt, og påsken kunne falde tidligt. Det skete, at fjorden var isbelagt, og man fandt da steder med mange luftbobler i isen, et sikkert tegn på ål, og der huggede man så hul og stangede ål derigennem, 20 til 30 ål fra samme hul var ikke unormalt
Det store dige.
Livet ved Fjorden og Stranden.
Odense Inderfjord er lavvandet og visse steder noget dyndet. Man kan bunde. Ingen steder er den i nutiden over 1,50 m dyb.
Det har ikke altid været sådan. Omkring 1850 sejlede man med joller fra ”Sletten-landet” til Bullerup med træ til hjulmanden, Niels Christiansen.
Jollen afløstes af den fladbundede pram. En sådan med stagestang og ålesaks var der omkring 1900-tallet en del af ved Bullerup Strand tilhørende husfolk i Bullerup og Agedrup.
Ålefiskeriet begyndte tidligt på året, når ”Påskeøsten” satte ind. Da startede den første ”Stangetur” helt ud til ”Skælmens Krog” mellem Tornø og Vikkelsø og til ”Fandens Kiste” vest for Vikkelsø. Man havde mellemmad med i en madkasse, ”Tæinen”, og en flaske med snaps, ”Poul Jørgen”, og en lille tønde øl, Lejlen.
Ved mellemmadstid samledes prammene. Stagestangen blev sat godt ned i bunden, ved den tøjredes båden, og så kom tæinen, lejlen og Poul Jørgen frem. Det kunne være koldt, og påsken kunne falde tidligt. Det skete, at fjorden var isbelagt, og man fandt da steder med mange luftbobler i isen, et sikkert tegn på ål, og der huggede man så hul og stangede ål derigennem, 20 til 30 ål fra samme hul var ikke unormalt.
Landvindingslaget
Den første bestyrelse for ”Landvindingslaget Kærby Fed” kom til at bestå af tre gårdejere Richard Hansen, V. Kærby og Ejnar V. Jensen, Kærbygård og Robert Christensen, Bullerup Skovgård.
Diget, uddybningen af Krags Å og sluseværket ved dens udløb ud mod fjorden ved Stængholm er meget omstændelig nedfældet i en 22 siders kendelse og vedtægt. Anlægget er for længst betalt.
På diget er der en naturlig trampet sti, man må ikke køre på diget, ligesom man heller ikke må lade diget afgræsse af får eller kreaturer. Lodsejerne betaler for vedligeholdelsen, efter hvor meget jord op til Krags Å, de ejer. For beboerne i Daltoften og store dele af Bullerup er diget meget vigtigt. Der har ingen større oversvømmelser været siden, det blev bygget, men der har sandelig været højvande.
I juli måned afholder ”Landvindingslaget Kærby Fed” sin årlige generalforsamling. Skulle nogen i Vester Kærby eller i Bullerup undre sig over større færdsel end normalt på Fredemarksvej eller Oldermandsgyden en stille lun juliaften, så er det lagets medlemmer på vej ud til slusen for at drøfte opståede problemer. Det er generalforsamlingen, der afholdes i det fri. Muldvarpe og mosegrise og andet, der kan underminere vort værn mod havet, kan debatteres.
Måske har de ”Tæin” og ”Lejle” med, men ikke ”Poul Jørgen”. Det er agtværdige og ædruelige folk. Niels Peter Jensen, Kærbygård er formand, og Bent Ole Walther og Steen Bjerggaard, der begge har jorder i projektet, er bestyrelsesmedlemmer.
Der er smukt en juliaften på diget med et rigt fugleliv ud over fjorden, hvor små fladbundede énmandsbemandede pramme er på færde efter en enkelt ål, der har overlevet. Solen går ned over Viggelsø, og vinduerne i husene på Tornø blinker mod den synkende sol.