Det oprindelige snedkeri i Vester Kærby
Intro
Det oprindelige snedkeri i Vester Kærby.
Det oprindelige snedkeri i Vester Kærby. Møbelsnedkeriet ophørte midt i 1960’erne. Snedkeriet var 1 af 5 møbelsnedkerier i Agedrup Sogn. Der var et fint samarbejde mellem snedkerierne. Man kunne f. eks. deles om maskinsnedkeren, alt efter ordretilgangen. Snedkeriet lå i Lerhusene 18. Efter branden i 1950´erne.
I begyndelsen af århundredet skete der inden for møbelsnedkerfaget lidt af en eksplosiv udvikling. Dette skyldtes, at staten havde oprettet en permanent lånefond allerede i 1906 til brug ved anskaffelse af motorer og værktøjsmaskiner. Samtidig udbredte el-værkerne på landet sig. Selv om der blev oprettet mange ”Stationsby-snedkerier”, kunne disse indtil 1920 faktisk ikke følge med, kunder var der nok af. Christian Frederiksen stod i lære og var derefter ungsvend på Dræby Møbelfabrik indtil 1924. Nu vender han hjem til sin far, Peter Frederiksen, der var tømrer i Vester Kærby. Han starter nu en møbelproduktion, hvor Ebbe Jørgensen havde sin værktøjsfabrik i Lerhusene 18.
Chr. Frederiksen udvider værkstedet i 1930’erne, det brænder i 1958, men bygges op og fortsætter til 1972. Hans Aage Andersens snedkeri i Bullerup er nemmest at tidsfæste. På lemmen til det øverste loft står der: ”Første Brædder ind paa Loftet d. 6/8 1931”. Når der er træ i huset, må man formode, at snedkeriet går i gang. Der var lavkonjunktur i Danmark i 30’erne, men samtidig også en kraftig stigning i antallet af møbelsnedkerier på landet. Ser man på statistikken over beskæftigelsen, viser den, at møbelsnedkersvendene i byerne har svært ved at finde varigt arbejde inden for faget.
Vester Kærby møbelsnedkeri Da Christian Frederiksen byggede i Vester Kærby, lavede han en stor lem i gulvet, så de kunne sænke møblerne ned, når de var færdige. I Bullerup og i Agedrup bar man de tunge møbler ned ad trappen, først efter nogle år fik man også dér lavet en lem.