Det lille væveri


Billedet her viser, hvad der var det oprindelige hus Evald Schmidt opførte i gule mursten.


Den gulmalede bygning på Daldovervej 27, som husede Evald Schmidts væveri.


Væveriet som det ser ud i 2010 efter en kraftig renovering.


Evald Schmidts hus fotograferet under branden den 26. juni 1962.


Maleri af det gamle bindingsværks hus malt af enten Axel Sørensen, eller C. Hedelain. Stilen minder mest om C. Hedelain.


Evald Schmidts hustru Ester underviste børnene fra Randbøldal i de lavloftede stuer i bindingsværkshuset under skolestriden i 1962.







Intro

Det lille væveri på Daldovervej 27 Uldkræmmer Thomas Schmidt (født 1898) ejede det gamle bindingsværkshus, der lå på Daldovervej 27. med matrikelnummer 9l af Daldover By, Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt. Nyere foto: N.M.Schaiffel-Nielsen

Uldkræmmer Thomas Schmidt (født 1898) ejede det gamle bindingsværkshus, der lå på Daldovervej 27. med matrikelnummer 9l af Daldover By, Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt.
Beboelsen var et bindingsværkshus, som folkesnakken fortæller, skulle være opført i 1700-tallet. Den del af væveværkstedet, der lå nærmest det gamle gulkalkede stuehus af bindingsværk, blev opført af kroejer og gårdmand Søren L. Sørensen før 1898.

Derefter følgende ejere:
24/6 1898 Thomas Sørensen Schmidt
19/5 1936 Evald Schmidt
8/2 1982 Ester M. Schmidt
17/3 1983 Aage Krolykke Schmidt (Siden 1994 kun Krolykke)
19/3 1983 Ole Åen
17/8 1983 Patricia K. Heillung Kristiansen og Johnny Kristiansen
14/12 1989 Bethina Rethmansen
8/5 1996 Lone og Claus Altonen
27/6 2001 Lone Gram Thomsen og Jim Thomsen
Jens C.B. Iversen
Brit Kristensen

Det begyndte med Thomas Schmidt, som købte ejendommen af Søren L. Sørensen 24. juni 1898. Thomas var blandt andet omvandrende uldkræmmer, der gik rundt med bylten på nakken og solgte det han kaldte: ”Jernstærke og uopslidelige evighedstøj”. Han Kone hed Sørine, et sted omtales hun som ”Sy-Sørine”, et tilnavn hun naturligt fik ved at sy for folk.
Evald Schmidt blev født 1898 og døde i Randbøldal i 1981. Han blev uddannet komis ude, vistnok i Borris, i Vestjylland.

Ulykken
I en alder af 22 år kom han til skade med sit ene ben i en motorcykelulykke oppe ved Arnborg syd for Herning. Han søn Aage Krolykke (Schmidt) fortæller, at hans far kørte på motorcykel sammen med en kammerat, da de blev kørt ned af en lastbil. I avisen stod der om lastbilen: ”Der kørte med den afsindige fart af tresindstyve kilo meter i timen”. Resultatet var, at Evald Schmidt brækkede sit ben syv steder. Læsionen var så alvorlig, at lægerne måtte fjerne et stykke af benet for at kunne sætte det ordentligt sammen. Senere væltede han på cykel og brækkede det samme ben to nye steder. Da han blev bragt ind på sygehuset spurgte sygeplejersken: ”Har De også slået hovedet, hr. Schmidt?” Evalds Schmidts lune slog igen igennem da han svarede: ”Nærj, sån hår’n ålti sjet uj” (Nej sådan har jeg altid set ud).
Den 26. juni 1972 galede den røde hane over det gulkalkede bindingsværkshus, det brændte ned til grunden. Årsagen til branden var, at Evald Schmidt havde sat mad over på gaskomfuret. Det glemte han imidlertid, og tog så til Vejle, med branden til følge.
Evald Schmidt var gift Ester, som under skolestriden i Randbøl Sogn, underviste børnene i den periode, hvor forældrene i protest holdt dem hjemme fra skole. Evald Schmidt var meget engageret i sognets liv. Han var medlem af skolekommissionen, Randbøl Sogns Museumsforening og i en periode også medlem af sognerådet.

Selvstændig
Evald Schmidt havde overtaget bindingsværkshuset i 1936 efter sin far. I den bygning som Søren L. Sørensen havde opført i 1898, havde han installeret sin væv. Han vævede for Randbøldal Klædefabrik, som nedlagde væveriet i 1940'erne. Årsagen var at de store maskinvæve fik fabrikkens bygninger fra 1875 til at ryste for meget, når maskinskytten arbejdede. Fabrikken var opført på glacialt ler og kunne ikke klare rystelserne, den begyndte ganske enkelt at revne.
For at få mere plads til sine væve, udvidede han Søren L. Sørensen bygning fra før 1898, til den dobbelte størrelse, desværre vides det ikke, hvornår. Indtil bygningen blev renoveret ca. 2008, kunne man tydeligt se, hvor meget der var Evald Schmidts tilbygning.
På det lille stykke jord der hørte til ejendommen holdt ægteparret et par geder.

Vævede arvelinned
I den gule bygning vævede Evald Schmidt gode hjemmevævede viskestykker, sengelinned i hvidt og pastelfarver, små forklæder og lunch servietter med borter. Grunden til at Evald Schmidt blev væver var trafikulykken, som handicappede ham. Det siger noget om manden, at han slog sig på væveriet, uden nogensinde at have lært faget.
Han fortalte til avisen om væveriet, at han få dage før den Anden Verdenskrig brød ud købte to væve af en mand, der skulle flytte til Grejsdalen. –Jeg havde aldrig før set en væv, så jeg var spændt på at få dem hjem. Sælgeren kom med vævene, og hjalp Schmidt med at få de stillet op, og også med, hvordan man skulle bruge vævene. Derefter gik han i gang med at lære sig selv, hvordan man skulle væve.
Har fortalte videre, ”Jeg vævede fortrinsvis sengelinned. De senere år er pastelfarvede lagner og dynebetræk blevet den helt store mode, men der sælges stadig meget hvid linned”.

Hjalp falstringerne med at sove godt
Han fortalte om, hvordan han kom i kontakt med en dame på Falster, som afsætter hovedparten af hans produktion. ”Jeg hørte i radioen en udsendelse om Lolland og Falster, hvor folk måtte stå op og sove, fordi deres velspækkede tegnebøger ikke tillod dem at ligge ned. Jeg ville da gerne hjælpe dem til en god nats søvn og satte derfor en annonce i bladene om en sælger af mine vævede ting. På den måde kom jeg i forbindelse med damen på Falster, som siden har afsat alt, hvad jeg kunne væve. Hun sælger arvelinned, medens hendes mand sælger spegesild”.
Evald Schmidt havde også en strikkemaskine, som han strikker gulvklude på. Damen på Falster afsatte også de gulvklude han kunne nå at strikke.

Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen