Det kgl. Opfostringshus
Det kgl. opfostringshus. Det kgl. opfostringshus
Intro
Da Frederik den Femte i 1753 oprettede Det kgl. Opfostringshus, var det tænkt som uddannelsesinstitution for fattige drenge. Gennem skolegang og efterfølgende håndværkeruddannelse fik de en særlig chance for at blive nyttige samfundsborgere. Stiftelsen var normeret til 200 drenge...
Da Frederik den Femte i 1753 oprettede Det kgl. Opfostringshus, var det tænkt som uddannelsesinstitution for fattige drenge. Gennem skolegang og efterfølgende håndværkeruddannelse fik de en særlig chance for at blive nyttige samfundsborgere. Stiftelsen var normeret til 200 drenge. Derfor havde man brug for en rummelig bygning. Til det formål opførte arkitekten Conradi i 1754-55 den stadig eksisterende barokbygning i Ovengaden oven Vandet, det nuværende Orlogsmuseum. Opfostringshuset flyttede i 1775 til Store Kongensgade 108, og i 1880 til Randersgade 10, den nuværende Heibergskole. I 1953 endte man på Hellebækgård, hvor man drev kostskole frem til 2004.
''Opfostringsdrenge som lykkens gudinder''
Opfostringshusets drift var kun mulig takket være løbende støtte udefra. Derfor havde det allerede fra begyndelsen fået stillet forskellige indtægtskilder til rådighed. En af dem var det statslige tallotteri. Det blev oprettet i 1770´erne og eksisterer stadig i form af Klasselotteriet. Som et symbol på forbindelsen fik opfostringsdrengene, også kaldet ”skorperne”, lov at agere lykkens gudinde og udtrække vindertallene. Det skete ved løbende gevinsttrækninger. De fandt sted i al offentlighed og under stor opmærksomhed på en tribune, opstillet på en af københavnske pladser. Allerede i midten af 1800-tallet afskaffede man disse offentlige trækninger. Skorperne fortsatte dog med at medvirke helt frem til 2000, hvor man indførte elektroniske trækninger.