Det gamle Rådhus i Rødby
Rådhuset - tegning af stueplan
Rådhuset. Tegning af 1. sal
Det gamle rådhus. Foto fra 1920erne
Det gamle rådhus. Formentlig fra sidst i 1920erne
Det gamle rådhus fotograferet 24. juni 2011
Sprøjtehusets tag kan skimtes bag brandbilen. Sprøjtehuset opført 1840 og nedrevet 1953.
Intro
Det gamle Rådhus i Rødby er opført i 1853. Det står med store romertal MDCCCLIII over indgangspartiet.
I 1953 blev der foretaget en gennemgribende restaurering og ombygning. Dette årstal står også på facaden.
Det gamle Rådhus er beliggende Østergade 16.
Det gamle rådhus – Rødbys tredje – blev opført på en ”forhen øde plads” ved Østergade i 1853 af murermester J.C. Mertins. Det var indrettet med arrest i stueetagen og med tingstue og rådstuesal på første sal. Arresten nedlagdes i 1937. Rådhuset bærer indskriften: ”Ingen må tage sig selv Ret”.
I 1953 blev rådhuset restaureret af arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen, København.
Til rådhuset hørte et grundmuret, tegldækket sprøjtehus fra 1840. Det blev nedrevet i 1953.
Kilde:
”Huse i Rødby”, udgivet af Planstyrelsen og Rødby kommune 1992.
Rådhuset består af to etager og har indtil ombygningen i 1953 været benyttet til lokaler for retten, byråd, ligningskommission og forligskommission, samt arrestforvarerbolig og syv arrester, der dog blev nedlagt med retsplejelovens ændring i 1937. På rådhuset i Rødby er ikke alene funktionerne vedrørende rettens udøvelse foregået, men også selve bystyret har haft til huse på rådhuset, indtil man fik indrettet selvstændige administrationskontorer, og også efter denne tid er selve byrådsmøderne blevet afholdt i rådhuset, ligesom ligningskommissionen har haft til huse her indtil 1951.
Dommerkontorets lokaler havde til huse i politimesterens bygning i Vestergade. Her blev tingbøgerne opbevaret. Disse lokaler havde man længe været meget utilfredse med, idet tingbøgerne stod under meget dårlige og brandfarlige forhold, og man overvejede endog en overgang at flytte tingbøgerne til Maribo, hvilket ville have været en katastrofe for Rødby købstad og Fuglse herred. Ikke alene for byens sagførere, men også for de mennesker, der skulle benytte sig af tingbøgerne m.v. ved skiftesamlinger, ejendomshandler m.v. Man søgte herefter kontakt med amtet om køb af amtets andel af rådhuset.
Byrådet var lidt betænkelig ved denne foranstaltning, idet man jo var indforstået med, at det ville blive en årlig forøget udgift for kommunen. Men efter at spørgsmålet om tingbøgernes flytning blev mere og mere presserende, så man ingen anden udvej, og man søgte da kontakt med stiftamtmanden om køb af Rødby rådhus, således at man kunne få rådhuset moderniseret og få indrettet lokaler til dommerkontoret med tingbøger i rådhuset.
Der blev holdt møder med stiftamtmanden, og det afsluttende møde fandt sted den 8. januar 1946 på ”Hotel Baltic” i Nykøbing F.
På dette møde blev man enige om at overtage amtets andel af rådhuset for 14.000 kr. Man skulle så tro, at byrådet straks kunne gå i gang med ombygningen og restaureringen af rådhuset.
Så let gik det dog ikke!
Man rettede henvendelse til bygmester V. Bauch om at fremkomme med forslag til ombygning af rådhuset og med anmodning om at lede arbejdet, idet man på daværende tidspunkt ikke havde nogen stadsingeniør. Bygmester V. Bauch udarbejdede et forslag, som blev tiltrådt af byrådet, og man var så klar til at begynde arbejdet.
Imidlertid kom der skarpe restriktioner med hensyn til materialer til byggeri, idet f.eks. ombygningsarbejde på offentlige arbejder m.v. blev standset. Man kom dog endelig i gang med byggeriet i 1949, idet byggetilladelsen fra ministeriet for byggeri og boligvæsen forelå den 4. marts 1949. Arbejdet gik i gang, og man var først færdig i 1953. Efter mange besværligheder undervejs.
Bygmester V. Bauch blev også anmodet om at fremkomme med et forslag til indretning af byrådssal med inventar m.v., men i mellemtiden var stadsingeniør K.H. Christiansen kommet i forbindelse med arkitekt Knud Millech, der havde været nede og se på rådhuset i anledning af udarbejdelse af en bog ”Danske Arkitekturstrømninger 1850 – 1950”.
Arkitekt Knud Millech blev meget begejstret for bygningen, og for at man fra byrådets side havde værnet om den bestående bygningsstilart fra 1853, og efter en samtale med stadsingeniøren, lovede han at kontakte direktionen for ”Ny Carlsberg Fondet” for om muligt at formå fondet til at give et bidrag til byrådssalens udsmykning, da byrådet på grund af den store ombygning af selve rådhuset, dårligt havde råd til også at tilbageføre byrådssalen i en sådan skikkelse, at den kunne svare til det øvrige.
Direktionen for ”Ny Carlsberg Fondet” var velvillig over for tanken og var nede at se på byrådssalen, og til slut enedes man om at foretage en ombygning og nyindretning af salen. Selve byrådssalen, med inventar og alt hvad man ser, er bekostet af ”Ny Carlsberg Fondet”, medens indretningen af udvalgsværelset, forværelse, samt trappeopgangen, hvor trappen er vendt, er bekostet af byrådet. Ligeledes har byrådet bekostet indretningen af rådhushaven samt pladsen foran rådhuset.
Kilde:
”Resumé over Rødby Rådhus´ historie”, formentlig skrevet 1953 af et af de daværende byrådsmedlemmer. Resumeet er ikke forsynet med navn.
1. Th. Møller, prokurator. Sidste formand formand for borgerrepræsentationen. Afgik 1868.
2. L.A. Smidt, justitsråd. By- og herredsfoged 1856. Kongelig borgmester 1868 - 1879.
3. Jens Georg Sørensen, etatsråd, by- og herredsfoged. 1879 - 1909.
4. Johannes Jensen, 1909 - 1919.
5. Frederik Pedersen, 1919 - 1921.
6. Ole Svendsen, 1921 - 1925.
7. Chr. Petersen, 1925 - 1937.
8. Marius A. Jensen, 1937 - 1943.
9. A. Michelsen, 1943 - 1966.
10. A.T. Lading, 1966 - 1970.
11. Carl J. Larsen, 1970 - 1982.
12. Hans Christiansen, 1982 - 1990.
13. Gert Mortensen, 1990 - 2001.
14. Hans Ole Sørensen, 2001 - 2006.
Fra 1. januar 2007 Lolland Kommune: Stig Vestergaard