Det første Christiansborg Slot: Ridebaneanlægget og marmorbroen


Det første Christiansborg Slot . Kobberstik af det første Christiansborg Slot set mod ridebaneanlægget.

Intro

Marmorbroen og ridebaneanlægget er det eneste, der overlevede Christiansborg Slots brand i 1794. Rundt om ridebanen står de staldbygninger, hvor kongens heste bor. Bygningerne har fungeret som kongelige stalde siden 1746. Dengang var der opstaldet hele 252 heste, i dag er der kun 20...

Marmorbroen og ridebaneanlægget er det eneste, der overlevede Christiansborg Slots brand i 1794. Rundt om ridebanen står de staldbygninger, hvor kongens heste bor. Bygningerne har fungeret som kongelige stalde siden 1746. Dengang var der opstaldet hele 252 heste, i dag er der kun 20. Anlægget fungerede både som ridebane og som kongeslottets festplads og forgård. Det var her kongen tog imod fornemme gæster. Marmorbroen med de to pavilloner markerede hovedindgangen til slottet. Broens fortov er beklædt med norsk marmor, mens kørebanen er brostensbelagt. I 1996 blev Slots- og Ejendomsstyrelsen færdige med restaureringen af ridebaneanlægget og Marmorbroen. ''Kareterne kører endnu'' Ridebaneanlægget har stort set ikke ændret sig, siden det blev bygget i 1700-tallet. Garderhusarerne har stadig til huse i anlægget. De tager sig af kongehusets heste, ældre kareter og hestekøretøjer. Hestene bliver trænet mindst en time hver dag, og ridebanen er åben for alle interesserede. Hestene kommer også på daglige karetture rundt i byen, så de er i træning til statsbesøg, bryllupper og lignende. Ridebaneanlægget bliver også brugt til rideopvisninger og andre arrangementer. Nogle af staldene har fået nye beboere. Den kongelige bilpark har fået garage i nogle af de gamle stalde, og der har sneget sig et teatermuseum og et vognmuseum ind i den sydlige staldbygning.