Det broderlige fiskeselskab


Skråbånd med vedhæng, ca. 1820. Det Broderlige Fiskeselskabs medlemmer var byens spidser, og de brugte derfor skråbånd til deres kjoletøj. Båndet er i fint silke og vedhænget af sølv. Båndet er nu på Møntergården i Odense.


Fane fra Odenses Broderlige Fiskeselskab, ca. 1820. På den ene side af fanen står fangsten fra 1828-30 opremset. På den anden side står navnene på foreningens medlemmer. Fanen findes nu på Møntergården i Odense.


Drikkehorn i sølv udformet som en gedde, ca. 1820. Geddens hoved kunne tages af, når man skulle drikke af hornet. Drikkehornet tilhørte Det Broderlige Fiskeselskab i Odense og findes nu på Møntergården i Odense.

Intro

”En fisker ej Vand drikke maa – det er vor Regel – fast den staae!”. Således lød mottoet for Odenses Broderlige Fiskeselskab, der blev oprettet i 1818 for byens spidser og embedsmænd.

Som Fiskeselskabets motto antyder, kom fiskeriet ikke i første række på foreningens fisketure. Mange aftaler blev indgået i en robåd med en fiskestang og en pægl brændevin.

Den uofficielle magt Det var ikke kun det etablerede system, der havde indflydelse på Odense og byens udvikling. Elitære kredse af rige købmænd og håndværkere har igennem hele byens historie haft stor magt. Disse ”klubber” var mere eller mindre organiserede i selskabelige foreninger som loger, skytteforeninger og lignende.
Denne lokalitet er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', som kan ses på Møntergården i Odense.