Det Gule Palæ
Det Gule Palæ. Det Gule Palæ
Det gule palæ. foto: P.Wessel
Det gule palæ.
Intro
Det gule Palæ i Amaliegade blev opført i 1764-65 med Nicolas-Henri Jardin som arkitekt. Bygherren var storkøbmanden Frederik Bargum, der havde tjent sin formue gennem handel i Afrika...
Det gule Palæ i Amaliegade blev opført i 1764-65 med Nicolas-Henri Jardin som arkitekt. Bygherren var storkøbmanden Frederik Bargum, der havde tjent sin formue gennem handel i Afrika. Jardins indflydelse ses tydeligt på bygningen, der er opført i Ludvig den Sekstende-stil og regnes for en af de tidligste nyklassicistiske bygninger i København.
I 1810 købte Frederik den Sjette palæet for at bruge det til gæstepalæ for kongefamiliens slægtninge. Det blev beboet af Prins Christian (senere Christian den Niende) og siden af andre medlemmer af den kongelige familie. I 1939 overtog staten huset, og fra 1983 har det huset Hofmarskallatet.
''De uartige fra Det gule Palæ''
Da Prins Valdemar døde i 1939 i Det Gule Palæ, havde han boet der hele sit 80 år lange liv. Han var det yngste af Christian den Niendes børn, og han havde i modsætning til flere af sine søskende, der blev statsoverhoveder i europæiske lande, ingen ambitioner i den retning. I 1886 blev han tilbudt den bulgarske trone, men takkede nej.
Prinsen fik fem børn, og de blev kaldt ”de uartige fra Det gule Palæ”. Et år klatrede Prins Erik op i det store juletræ på Amalienborg og væltede det, og kun fordi Frederik den Ottende gik i forbøn for ham, blev han ikke smidt på hovedet i seng.