Den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse


Den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse. Den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse


Den kgl. Fødsel- og Plejestiftelse statue. I dag Patologis- anatomisk samling

Intro

Den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse blev oprettet i 1785. Da fik man takket være en stor pengegave fra enkedronning Juliane Marie mulighed for at overtage Amaliegade 25 og nyopføre Amaliegade 23...

Den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse blev oprettet i 1785. Da fik man takket være en stor pengegave fra enkedronning Juliane Marie mulighed for at overtage Amaliegade 25 og nyopføre Amaliegade 23. Her blev den fødeklinik videreført, som siden 1759 havde eksisteret i tilknytning til det nærliggende Frederiks Hospital. På Fødselsstiftelsen kunne gravide kvinder føde anonymt under ordnede forhold. Da en del af børnene blev på Fødselsstiftelsen efter fødslen, opfattede den også en børnehjemsafdeling. Dér kunne børnene anbringes, indtil de kom i pleje hos private familier eller blev bortadopteret. Fødselsstiftelsen blev i 1910 en del af det nye Rigshospital. ''De hemmelige mødre'' Helt frem til det 19. århundrede var det ikke ualmindeligt, at ugifte kvinder formåede at skjule deres graviditet under hele svangerskabet. De kunne derfor føde deres børn i hemmelighed, men altså uden jordemoderhjælp. For at undgå den skam og stempling, som disse fødsler medførte, skete det ikke sjældent, at ulykkelige mødre dræbte deres nyfødte børn i håb om at holde hele affæren skjult. For at undgå den slags tragedier blev Fødselsstiftelsen oprettet. Her kunne kvinder helt frem til 1938 føde hemmeligt. De skulle altså hverken oplyse deres eget eller faderens navn. I Fødselsstiftelsens – og efter 1910 Rigshospitalets – kirkebøger blev alle fødsler registreret. Men her er de hemmelige mødre kun registreret med et nummer.