Den jødiske begravelsesplads
Den jødiske begravelsesplads. En af de ældste jødiske begravelsesplads i provinsen
Intro
Den jødiske begravelsesplads i Randers ligger på hjørnet af Udbyhøjvej og Østervangsvej. Begravelsespladsen er anlagt i perioden 1806-1807, og den er en af de ældste jødiske begravelsespladser i provinsen. Pladsens enkelhed og ensartethed skal give den besøgende en følelse af ro og højtidelighed...
Den jødiske begravelsesplads i Randers ligger på hjørnet af Udbyhøjvej og Østervangsvej. Begravelsespladsen er anlagt i perioden 1806-1807, og den er en af de ældste jødiske begravelsespladser i provinsen. Pladsens enkelhed og ensartethed skal give den besøgende en følelse af ro og højtidelighed. For den jødiske menighed er gravstedet den afdødes sidste hvilested til evig tid. Det betyder, at de 360 gravsteder ikke kan nedlægges. Begravelsespladsen kan besøges gennem en nedgang fra Østre Kirkegård.
''En sorgens dag''
Den 11. februar 1807 var en sorgens dag. Her måtte forstanderen for den jødiske menighed i Randers, Gerson Heinemann, og hans hustru begrave deres ældste datter, den kun syvårige Henny på begravelsespladsen i Randers. Graven findes stadigvæk, og gravstenen er udsmykket med en enkelt lilje. Gerson Heinemann var forstander for en driftig jødisk menighed. Med sine snart 200 medlemmer var den i løbet af få år blev den største i Danmark uden for København. Den voksende jødiske befolkningsgruppe i Randers betød, at der blev bygget synagoge og ansat en rabbiner. Der blev også etableret skole og sygeplejeselskab og anlagt begravelsesplads. En begravelsesplads, hvor den første, der blev stedt til hvile, var forstanderens egen datter.