Den hvide mølle

Kirstine Mølle, Ebeltoft Mølle eller den hvide mølle. Kært barn har mange navne, og det havde Kirstine Mølle også.
Intro
Områderne i og omkring Ebeltoft og Mols er fyldt med gamle møller. Lige fra de smukke vandmøller ved åerne, til de høje vindmøller der troner frem i landskabet.
Da Kirstine Mølle blev opført i Ebeltoft, var det byens anden hollandske vindmølle. Marie Mølle tronede allerede ved Boeslumvej.
Det var Niels Olsen der i 1848 lod opføre endnu en mølle i Ebeltoft. Den lå ved svinget ind til Kurveleddet. Nærmere bestemt på adresserne Erik Menveds Vej 1 og Kollerup Sti 4. Møllen blev opført fuldmuret helt op til dens løgformede hat og blev kalket helt hvid – derfor kaldte folk den i starten den hvide mølle.
Olsen ejede den frem til 1867, hvor han solgte den til Jens Severin Møller (1836-1915). J.S. Møller var tidligere veteran fra Krigen i 1864, og havde deltaget i Slaget ved Dybbøl Mølle. Ud over at slå sig ned som møller, var han også byens branddirektør. Han var gift med Kirstine Møller (f. Kayser), og møllen blev hurtigt opkaldt efter hende.
På trods af at det gik rigtig dårligt for det danske landbrug sidst i 1800-tallet, gik det godt for Kirstine Mølle. For eksempel var møllens indtjening i 1884 under J.S. Møller på 1.500 kr. Til sammenligning tjente byens øverste embedsmand, by- og herredsfogeden, godt 1.400 kr. om året. J.S. Møller gjorde også Kirstine Mølle bemærket under Landsudstillingen i Aarhus i 1909, da han fik en bronzemedalje for sin bildning på sin rhinske møllesten. Bildningen var indhugning eller rensning af de fuger der findes i møllesten. Jo finere bildning, jo bedre korn.
Efter 18 år solgte J.S. Møller Kirstine Mølle til Edvard Kejser, der selv senere solgte den til sin søn Søren Kejser.
Kirstine Mølles sidste møller var Jens Christian Nielsen. Han var møller i en tid, hvor de hollandske vindmøller var på vej ud af mode i Danmark. Møller Nielsen måtte også sælge møllen i 1916 til brødrene Jens og Sinding Nyhuus, der kort tid efter rev møllen ned og opførte huse på grunden. Jens Christian Nielsen blev kendt som ”Den døde Møller”, da han efter salget og nedrivningen af møllen, hver gang svarede på en hilsen med ”Møllen er væk, og mølleren er død.”
''Publiceret''