Den gamle Præstegård
Grønningen 13-17 var for en kort periode sodavandsfabrik. Fabrikanten boede selv i bygningen ud mod gaden, mens fabrikationen lå i baggården.
I husets sidste år var ejendommen kendt som Ankerhus, på grund af et stort anker foran. Sidst i 1970'erne blev ejendommen indrettet til dukkemuseum.
Intro
Ejendommen på Grønningen 13-17 har været hjem for mange interessante personer op gennem tiden. Ejendommen blev opført helt tilbage i 1670'erne, og tjente som præstebolig i nogle år. I mange år boede byfogeden dog her, før huset igen blev præstebolig - for derefter at blive sodavandsfabrik og museum.
Før opførelsen af ejendommen på Grønningen 13-17 lå der omkring samme sted, men tættere på kirken, en tidligere præstebolig kendt som ”Den gamle Præsteresidens”. Midt i 1600-tallet var præsteresidensen misvedligeholdt. Den tilhørte præsten Hr. Niels Pedersen, der, på trods af at være velhavende, ikke brugte mange penge på vedligeholdelse. Efter hans død gik præsteembedet til hans svigersøn, som iværksatte opførelsen af en ny præstebolig omkring 1670.
Gården blev dog relativt hurtigt solgt videre, og i 1735 købte byfoged Thomas Jacobsen Boserup ejendommen. Boserup startede en tradition, hvor byfogederne ejede Den gamle Præstegård helt frem til 1855. Blandt byfogederne var blandt andet Christen Fellumb (byfoged fra 1787-1811), der malede et billede af Ebeltoft som en by i armod. En anden farverig byfoged var Johan Stockfleth, der forsøgte at genrejse Ebeltoft, blandt andet ved at opføre en ny havn. Stockfleths havneprojekt lykkedes, men det kostede ham alt, da han i pengenød lånte af kirkekassen.
I 1855 blev ejendommen købt af pastor C.P.G. Kampmann, der fik gården renoveret. Kampmann var far til den senere arkitekt Hack Kampmann, der blev født i hjemmet i Ebeltoft. Kampmann var dog kun præst i nogle få år, før han rejste videre, men ejendommen Grønningen 13-17 fungerede igen som præstegård.
''Publiceret''