Den gamle Fattiggård
Intro
Oprindelig en del af en større grund, indkøbt med det formål at skabe et rådhus, der havde front mod sundet. Men først kom bygningen af en ny skole og gjorde indhug i grunden. Og da man også måtte bygge fattiggården, opgav man planerne og lagde rådhuset med front mod land.
I 1857 var den grund, der tidligere havde huset Stubbekøbings sognepræst (Møllegade 2) helt ryddet. I 1838 havde en kreds af 24 borgere skænket hele grunden til byen, "som byggeplads for et nyt rådhus".
Årene gik imidlertid, uden at man kom i gang, og da behovet for en ny skole og en fattiggård efterhånden var presserende, blev dele af grunden brugt til disse formål. Og dermed var grunden for lille til et rådhus.
I fattiggården, som blev opført efter tegning af tømrermester Østergaard, havde man nu plads til 28 personer.
Det var ingen spøg at blive henvist til Fattigvæsenet i de tider. Man mistede alle borgerlige rettigheder, og havde som sådan ikke ret til andet end almisser. Mad og drikke og en seng at sove i, det var de vilkår, man måtte tage til takke med.
I dag kaldes huset for Ringgården, og det bruges til privat udlejning.
Fattigvæsenet i Danmark blev opløst med Sociallovene i trediverne.
I Bering Lisbergs bog om Stubbekøbing fortæller han om fattigvæsenet i Stubbekøbing:
" I 1803 var der et fattighus i Grønnegade - det fik en mindre udvidelse i 1804 - og at byen havde ti fattige at bespise, medens andre fik huslejehjælp og spiste på omgang hos familier i byen. Det Staalske Legat på 4 rigsdaler og 2 skilling gik i 1816, da Toldbetjent Schneider afgik ved døden, over til gamle skipper Berrig som den nærmeste af familien. Dette legat synes siden at være udvidet, idet der i 1. udgave af Trap i 1860 findes angivet "Den Staalske Stiftelse" i Søndergade. Der var i 1857 tre fattighuse i Stubbekøbing, som tillige med ovennævnte stiftelse er blevet samlet i Ringgården, der havde plads til 28 lemmer"