Den forsvundne Skt. Nikolaj Kirke
Omkring denne præstegård fra 1700-tallet, har den middelalderlige Skt. Nikolaj Kirke ligget.
Døbefonten på Sønderborg Slot. Måske stammer den fra Sønderborgs første sognekirke, Skt. Nikolaj Kirke.
Intro
Et sted i nærheden af Rosengade lå indtil ca. 1530 en middelalderlig kirke. Den hed Sankt Nikolaj Kirke og var Sønderborgs første sognekirke. Måske er en mystisk døbefont på Sønderborg Slot den eneste rest fra kirken, der i dag er sporløst forvundet…
Sankt Nikolaj Kirke var Sønderborgs første sognekirke og stammede formentlig fra 1200-tallet. I forbindelse med Reformationen i Sønderjylland, ca. 1530, blev den revet ned. Det vides ikke præcist, hvor den lå, men det bedste bud er under præstegården Rosengade 18 eller på Slotsmøllens grund.
Efter sigende skal der ved flere gravninger på Slotsmøllens grund være fundet menneskeknogler og i præstegården gamle murstensfundamenter. Især skeletfundene tyder på, at der har været en kirke i nærheden, da kirke og kirkegård i middelalderen var tæt forbundet.
Trods arkæologiske eftersøgninger er kirken endnu ikke lokaliseret. Man kan derfor ikke stedfæste Sønderborgs middelalderlige kirke nærmere end til et sted omkring Rosengade.
I 1800-tallet lå en dyb, groft tilhugget granitfont på pladsen øst for Sønderborg Slot – få hundrede meter fra det sted, hvor man antager, at Sankt Nikolaj Kirke lå. Derfor stammer døbefonten sandsynligvis fra den forsvundne kirke. Den kan imidlertid også stamme fra Sønderborg Slots ældste kirkerum.
Døbefonten fik en skæbne som blomsterkumme, da den i 1893 blev hentet fra slotspladsen og placeret foran det tyske officerskasino i Løngang. I 1919, da kasernen og flådestationen blev tømt for militær, blev alle genstande fra kasinoet sat på auktion.
Døbefonten var på vej ind i en usikker fremtid, og det var museumslederen på Sønderborg Slot, Jens Raben, ikke glad for. Han kunne se, at døbefonten var en sjælden genstand, der hørte hjemme på et museum. Derfor forsøgte Raben at få fonten overdraget til museet, men kasinoejeren ville hverken skænke den eller sælge den til en overkommelig pris. Anstrengelserne var forgæves.
Raben var dog en museumsleder, der arbejdede energisk for kulturarven, så natten før auktionen listede han sig af sted med to stærke mænd ved sin side. Med deres hjælp lykkedes det ham at bortføre den tunge granitfont og skjule den i sin have bag museet på Asylvej 7. Da museet flyttede ind på Sønderborg Slot i 1921 kom døbefonten frem i lyset igen. På ærlig vis indførte Raben fonten i museets protokol med beskrivelse af tyveriet.
I dag kan døbefonten stadig ses på Sønderborg Slot – og hvem ved; måske er det den eneste rest, man nogensinde finder fra den forsvundne Sankt Nikolaj Kirke?