Den første jødiske synagoge


Søndergade 17

Intro

Den første jødiske synagoge i Nakskov oprettes i 1714 i Søndergade 17.

På dette tidspunkt var den jødiske menighed i Nakskov ikke ret stor, så synagogen blev indrettet i en lejlighed på hjørnet af Fruegade og Søndergade, hvor man lejede sig ind. Senere købte den jødiske købmand Nathan Elsass ejendommen og solgte den videre til menigheden, så man ikke længere skulle holde gudstjeneste i de lejede lokaler. Der blev tilknyttet en rabbi til synagogen senest i 1719, hvor han fungerede som lærer for menighedens børn. Den jødiske menighed der var tilknyttet synagogen, dækkede hele Lolland-Falster, men var primært centreret i Nakskov. Bygningen blev nedrevet i 1845 og synagogen blev midlertidigt flyttet til Tilegade 1. Den nuværende bygning er opført i 1846.

''Publiceret''