Den Voigtske Gård – Vestergade 1
Den Voigtske Gaard: Sådan så anlægget sig ud indtil bygningen ved hjørnet af Mellemgade og Vestergade blev revet ned i 1910.
Hjørnet hvor den Voigtske går lå, som det ser ud i dag.
Bevaret del af den Voigtske gaard.
Intro
Efter branden i 1728 blev der bygget en række bindingsværkshuse i Vestergade, der stod uændret til begyndelsen af 1900-tallet. Allerede i 1700-tallet fik nogle af bygningerne samme ejer, og i 1835 erhvervede købmand L.P. Voigt også hjørneejendommen. De udgjorde et stort, samlet kompleks.
Ligesom det er tilfældet for Poul Kinafarers Gaard, så er også den del af den Voigtske gaard, der lå ud mod gaden, i dag væk. Men går man ind på gårdspladsen, får man stadig et levende indtryk af, hvordan gården har set ud tidligere.
Omkring midten af 1700-tallet var den rige købmand Christian Hansen Errebo ejer af stedet, men da han døde, giftede hans enke sig med Christian Voigt, der i 1760erne havde været foged på Hvedholm gods. Året efter tog Christian Voigt borgerskab som købmand. Han havde stor succes med at udnytte gode konjunkturer for handelen sidst i 1700-tallet, og snart blev hans handelshus et af de dominerende i byen. Hans nærmeste konkurrent, Jørgen Ploug, ejede købmandshuset på den anden side af Vestergade. Christian Voigt døde i 1805, hvorefter sønnen Laurits Peter Voigt, der både blev kongelig agent og fra 1855 æresborger i Faaborg drev den store virksomhed gennem de vanskelige år efter krigen med England 1804-14.
Der knytter sig en særlig historie til købmandshuset Voigts historie, som stadig erindres i dag. Sønnen i huset, Christian Voigt, fik sommeren 1830 besøg af en studenterkammerat, den da 25-årige H.C. Andersen. Den unge digter blev forelsket i Christian Voigts datter, Riborg Voigt, og H.C. Andersens digt ”To brune Øjne jeg nylig saae” skulle være inspireret heraf. I dag findes flere ting med tilknytning til Riborg Voigt udstillet i ”Den gamle Gaard”, Faaborg Kulturhistoriske Museer.