Den Kampmannske Gård i Varde
Den Kampmann'ske Gård. Facade. Foto: Nationalmuseet
Den Kampmann'ske Gård. Indgangsparti. Foto: Ebbe Clausens Boghandel.
Den Kampmann'ske Gård. Gårdsiden. Foto: Varde Lokalhistoriske Arkiv
Den Kampmann'ske Gård. Navneskilt. Foto: Varde Lokalhistoriske Arkiv.
Den Kampmann'ske Gård. Kælderen. Foto: Jens Anker Tvedebrink.
Den Kampmann'ske Gård. Facade. Foto: Varde Lokalhistoriske Arkiv
Den Kampmann'ske Gård. Gårdsiden. Foto: Varde Lokalhistoriske Arkiv.
Den Kampmann'ske Gård. Detalje fra gårdsiden. Foto: Gunnar E. Hansen.
Den Kampmann'ske Gård. Detalje aaf bygningen. Foto: Gunnar E. Hansen.
Intro
Den Kampmannske Gård er en af Vardes smukkeste bygninger. Den ligger på hjørnet af Kræmmergade og Storegade og er dateret 1781 ifølge en sandstensplade indmuret i facaden.
Mikkel Stobberup (1761-1844)
Michal Sørensen Stobberup var født 1761 i Løsning ved Horsens og døde i 1844 i Varde. Han blev udlært som murer, og i 1788 fæstede han Rosengård i Varde Landsogn under godsejeren Andreas Charles Teilmann på Nørholm. Michal Stobberup overtog ikke blot fæstegården fra bygmester Peter Frisvad (1748-1787) og arbejdet som bygmester, han blev også gift med Frisvads enke.
I 1794 løste Mikkel – som han kaldtes – Stobberup borgerskab som bygmester i Varde, hvor han i de følgende årtier udfoldede stor aktivitet. Blandt de bygninger, der tilskrives Stobberup er Den Schultzske Gård og det fine empire-anlæg på gården Gellerupholm. Også sidefløjene på Sct. Jacobi Kirke og en del af de genopbyggede huse efter branden i 1821 tilskrives ham. Bygningerne viser, at Stobberup havde en sikker fornemmelse for sin tids arkitektoniske idealer. Han har været med til at præge byggeskikken i både Varde og oplandet i denne klassiske retning.
Kilder: Agerbæk, Kirsten : Klassicisme i Sydvestjylland : bygmestrene Peder Frisvad og Mikkel Stobberup / udgivet af Foreningen til gamle Bygningers Bevaring. - Arkitektens Forlag, 1970. – Gert Bech-Nielsen : Varde kommuneatlas. 1992.
Den Kampmannske Gård
Købmandsgården blev opført efter branden i 1779 af Hans Wolff Øllgaard. På en sandstensplade over indgangsdøren står: ’Ex cinere redivivus 1781’: af asken genfødt 1781.
Købmandsgården fremtræder som en rødstensbygning i blank mur med hvidmalede gesimser, bånd og lisener. Bygningen er i en etage over en høj hvælvet kælder og udnyttet tagetage. Taget er heltag med halvvalm ved begge gavle, og mod Storegade er der en midtrisalit over tre fag, udformet som gavlkvist med helvalm. Der er sidelisener, hvor partiet er hvidkalket og fuget med hvide striber i lysegrå puds.
Der er kraftig gavlgesims og stærkt udkraget hovedgesims. Portalen er klassicistisk, og over den sidder den svungne indskrifttavle fra 1781.
Flere af gårdens side- og bagbygninger er bevaret. En tavle i gården bærer Hack Kampmann og hustrus navnetræk, samt årstallet 1800.
Hovedbygning og udlænger er medtaget på Kulturarvsstyrelsens liste over fredede bygninger.
Kilde: Agerbæk, Kirsten : Klassicisme i Sydvestjylland : bygmestrene Peder Frisvad og Mikkel Stobberup / udgivet af Foreningen til gamle Bygningers Bevaring. - Arkitektens Forlag, 1970.
Købmandsgårdens historie
Det er en stor og statelig købmandsgård med vidstrakte længer mod Kræmmergade og Fiskergade. Gården skiftede ejer nogle gange, blandt andet ved tvangsauktioner og i 1797 overtog studepranger, handelsmand og godsejer Hack Kampmann fra Sneungård ejendommen. Han fik gården ombygget i 1798-1800 af bygmester Mikkel Stobberup, så at forhuset fik sit nuværende udseende.
I 1855-1856 lod den nye ejer, købmand Anders Kragballe Bastrup, en del af ejendommen ombygge og udvide. Han var kommet i besiddelse af den store gård ved ægteskab i 1842. – I 1884 blev der igen foretaget en ombygning.
Kilde: Ejvind Draiby : Bevaringsplan og registrant : Varde. 1976.