Dejbjergvognens fundsted
Intro
Dejbjergvognens fundsted i Præstegårdsmosen. Her fandt man i 1881 og 1882 de to pragtvogne fra jernalderen. Der er rejst en sten hvor vognen er afbildet. Man kan føle rekonstruktionen af vognen i udstillingsbygningen ved Dejbjerg Jernalder.
''Dejbjergvognen''
Uddrag fra Stauning og Dejbjerg Byportal:
Dejbjerg har lagt mose til et historisk fund, helt ud over det sædvanlige! Omkring år 0 sandsynligvis tidligere blev to utroligt flotte keltiske vogne ofret. De to vogne blev inden ofringen skilt ad og blev lagt ned i en såkaldt tørvegrav, der efterfølgende blev indhegnet med grene og fletværkshegn.
Dejbjergvognen var stormandens pragtkøretøj!Detalje fra Dejbjergvognen Dejbjerg Vognene var sandsynligvis et på det tidspunkt stormands pragtkøretøjer. Jernet i vognkasserne er smedet af centraleuropæisk bjergmalm, og vognene er derfor sandsynligvis fremstillet i Centraleuropa. Det må ha været keltiske håndværkere, der stod for udførelsen af de fantastisk flotte vogne. Selve hjulene er dog blevet repareret på et senere tidspunkt i Danmark. Det ved vi fordi et af fælgbåndene er smedet af dansk myremalm.
Dejbjerg vognene, er flot udsmykket med bronze beslag, der blandt andet forestiller mandshoveder. Konstruktionen for de to Dejbjergvogne var ens. Den ene var dog lidt større end den anden, og der er en vis forskel i udsmykningen af beslagene.
Dejbjergvognene regnet som de bedst bevarede keltiske vogne fra den europæiske jernalder. I dag er Dejbjergvognen (en kopi) udstillet på Danmarks Nationalmuseum.
Mindestenen for DejbjergvognenDer er rejst en mindestenen til minde om fundet af de to Dejbjergvogne, der er fundet i henholdsvis 1881 og 1883 , og som blev fundet ved tørvegravning i Præstemosen ved Dejbjerg.
Der ergså fremstillet en kopi af en af vognene til Ringkøbing-Skjern Museum. Kopien er udstillet på udstillingen i Dejbjerg Jernalder. Her ses også andre jernalderfund fra egnen.
På mindestenen over Dejbjergvognene står der:
"50 favne Nord-Nord-Ost for denne Sten fandtes Dejbjergvognene".
''Guldmønt fra Dorestad ''
Fra www.viborgstiftsmuseum.dk: November 2015 Månedens detektorfund for november 2015 er noget af en sjældenhed. En lille fin guldmønt slået i Dorestad i det nuværende Holland en gang midt i 600-tallet. Der er hidtil kun fundet en lille håndfuld af denne type mønter i Danmark.
Dorestad var en af de vigtigste handelssteder i det nordvestlige Europa fra 600-tallet til midten af 800-tallet. Den blev grundlagt på resterne af en tidligere romersk fæstning, og blev en vigtigt møde- og handelsplads mellem de kristne frankere og de ikke kristne fra de nordlige områder i Europa. Dorestad blev flere gange i slutningen af sin storhedstid plyndret af nordiske vikinger. Så måske har vikinger fra Sahl været med på plyndringstogt til Dorestad.
Mønten er en såkaldt Frankisk Tremissis, hvilket svarede til en tredjedel romersk Solidus.
I Sahl har guldmønten været brugt som hængesmykke, hvilket gennemboringen vidner om.
''Guldmønter ''
Guldmønter fundet i Himmerland
Guldmønter Sønderholm
Endnu et spændende detektorfund er dukket op af mulden
Efterlysning! Vidner søges til usædvanlige begivenheder, der fandt sted ved Sønderholm i 1760’erne. Hvis bare fortiden kunne tale… så ville arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum meget gerne vide, hvordan seks guldmønter i meget fin stand er havnet på en mark ved Sønderholm i Himmerland.
Endnu en gang er der tale om et spændende detektorfund, som er indleveret til Nordjyllands Historiske Museum. Det drejer sig om seks guldmønter, såkaldte kurant dukater fra Fredrik den 5.’s tid.
Mønterne er ens, men præget i de forskellige år 1758, 1759 og 1760. Mønterne er ca. 2 cm i diameter og vejer hver ca. 3,1 gram. Da de er fine og velbevarede uden særligt slid, er de formodentlig havnet i jorden allerede i 1760’erne.
Fundet blev gjort af far og datter, Lars og Tina Strange, der sammen har afsøgt marken ved Sønderholm. Her har de tidligere fundet både smykker fra jernalder og vikingetid samt mønter fra middelalderen. Og nu har marken altså også leveret det sjældne guldfund fra 1700-tallet.
Fundet har naturligvis vakt undren. Hvordan er mønter havnet marked ved landsbyen Sønderholm? Blev de tabt af ejeren under transport, eller har de måske været gravet ned og gemt?
Under alle omstændigheder må der være foregået et eller andet usædvanligt, siden ejeren aldrig genså sine guldmønter. Trods alt har der været tale om en betydelig sum, der formentlig har udgjort 1½ til 2½ måneders løn for en almindelig håndværker.
Nordjyllands Historiske Museum har foretaget en undersøgelse af fundstedet for at se, om der evt. var spor efter en gård eller noget andet, men der blev desværre ikke fundet noget, der kan komme forklaringen nærmere. Håbet er derfor nu, at svaret måske kan findes i gamle arkiver hvis der da ikke er nogen, der tilfældigvis ved, hvad der skete omkring 1760 i Sønderholm.
Guldmønterne vil blive udstillet på Lindholm Høje Museum først i det nye år.
''Maske ''
Månedens detektorfund i oktober 2015 er gjort af Amund Segerhard ved Vester Tostrup. Foto: Viborg Museum.
Oktober måneds detektorfund blev gravet frem af mulden på en tur arrangeret af Viborg Museum. Her stillede medlemmer af Midtjysk Detektorforening op med 15 mand en ganske almindelig mandag sidst i september. Vi havde en mark der tidligere var blevet afsøgt i forbindelse med detektorforeningens træf midt august. Her havde landmanden kun lige akkurat nået at høste kornet på marken, og der var derfor stubbe og halm på marken ved den lejlighed, hvilket gjorde afsøgningen noget problematisk. På trods af det, kom der fine fund frem, så da landmanden ringede og sagde at nu var der pløjet, ville vi naturligvis gerne afsted igen.
Forventningerne var høje, og vi blev ikke skuffede. Den fantastisk flotte maske blev fundet af Amund Segerhard. Masken har siddet monteret via de tre nittehuller, men lige præcis, hvad den har siddet på ved vi faktisk ikke. Den kan have siddet på et skrin eller måske er det fra den lokale stormands seletøj til hesten, eller måske til en mankestol a la den fra Mammen?
En ting er dog sikkert: Den er fra vikingtid-formentlig fra en gang sidst i 900-årene. Der er en slående lighed mellem denne maske og dem, der ses på samtidens runesten, ikke mindst Århussten 4, der nok er bedre kendt som Moesgårds maske.
''Hængesmykke ''August 2015
Månedens detektorfund i august 2015 er gjort af René Riber Larsen ved Hjorthede. Foto: Viborg Museum.
Som lovet er vi tilbage med månedens detektorfund nu, hvor høsten så småt er i gang (på trods af en tvivlsom dansk sommer).
August måneds fund er et fint lille hængesmykke i bronze med forgyldning. Det forgyldte bronzeblik er lagt omkring en skive af bronze, hvorved der opstår en korsform med fire åbne felter på forsiden. Heri har der formentlig været indlagt glas eller halvædelstene. Det har været ophængt i et lille øsken, der kun er delvist bevaret på smykkets bagside.
Smykket har formentlig været på en lang rejse inden det er endt i mulden ved Hjorthede. Paralleller skal således findes i Frankerriget (det nuværende Belgien, nordlige Frankrig og sydlige Tyskland) under Merovingernes herredømme omkring 450-750 e.Kr.