De malede husgavle i Brande


De malede husgavle i Brande, bobler. Som det første sted i Danmark fik kunstnere lov til at udsmykke husgavlene i det offentlige rum

Intro

Mur- og gavlmalerier har været kendt i den midtjyske stationsby Brande siden 1968. Som det første sted i Danmark fik forskellige kunstnere lov at udsmykke husgavlene i Brandes offentlige rum. Tanken var at plante den moderne kunst i folks hverdag og skabe debat...

Mur- og gavlmalerier har været kendt i den midtjyske stationsby Brande siden 1968. Som det første sted i Danmark fik forskellige kunstnere lov at udsmykke husgavlene i Brandes offentlige rum. Tanken var at plante den moderne kunst i folks hverdag og skabe debat. Tidligt i 1900-tallet kom murudsmykning på mode i Mexico og det sydlige USA, men i Danmark optræder den først i 1950'ernes København. Her drejede det sig om kunstnerisk udformede murreklamer. Den lille midtjyske by Brande blev derfor det første sted i Danmark med gavlmalerier som kunstnerisk udsmykning. ''Mændene bag malerierne'' Midtjysk Kunstforening med advokat Jørgen Mansfeld-Giese og lægen Ole Bendix I spidsen blev ophavsmænd til gavludsmykningen. I kunstforeningens Galleri A 18 blev ideen drøftet med kunstnerne Anders Kirkegaard og Poul Agger, der samlede en gavlmalergruppe. Gruppen kom til at bestå af Leif Jepsen, Kai Führer, Henrik Flagstad, Hans Chr. Rylander, K. Bjørn Knudsen og Jens Flemming Sørensen. Af de oprindelige 23 gavlmalerier, er dog kun få bevaret. I dag kan man i Brandes byrum se 14 gavlmalerier eller kunstneriske udsmykninger fra perioden 1968 og frem til i dag. Siden 1968 er nye kunstnere kommet til, herunder Poul Gjernes og Claes Birch. Først i løbet af 1970'erne og 1980'erne fulgte danske storbyer som Århus og København efter med udsmykninger i form af gavlmalerier.