De fattige i Ebeltoft

Nedergade 22 efter en grundig renovering i 1960'erne.

Nedergade 22 (Huset t.v.) var i mange år byens fattighus.
Intro
Huset på Nedergade 22 blev opført i 1600-tallet, og kom senere til at blive omdrejningspunkt for den tidlige socialforsorg i Ebeltoft. Fra omkring 1770 var der først indrettet fattighus og langt senere blev det indrettet som plejehjem.
I 1708 underskrev kong Frederik 4. en ny fattiglov, der forbød tiggeri i hele Danmark. For at realisere projektet pålagdes landets sogne at oprette lokale fattigvæsner, og de trængende skulle fremover forsørges af frivillige gaver indsamlet i fattigkasser.
I kølvandet på denne forordning oprettedes samme år en fattigkasse i Ebeltoft. Det blev nu borgernes ansvar at bidrage til fattighjælpen. Som eksempel stod de velstående borgere på skift for dagligt at bespise byens fattige. Alligevel forblev tiggeri forholdsvist udbredt, grundet almissernes beskedne karakter.
Ved en ny fattiglov fra 1803 kom Ebeltofts offentlige fattigvæsen under mere ordnede forhold. Fattighjælpen blev i højere grad standardiseret, og bestod af brød, tørv til brænde samt et mindre pengebeløb. Bidraget var desværre forsat sjældent tilstrækkeligt., og med kommunalloven af 1868 overgik ansvaret for de forarmede borgere til kommunen uden større ændringer.
Før det første offentlige fattighus blev etableret i Ebeltoft, blev byens trængende huset på værelser rundt omkring i byen af hjælpsomme borgere. En af dem var godhjertede Jens Skovmøller, der fra ca. 1770 drev et privat fattighjem i Nedergade 22. Her tog han seks almisselemmer i kost og logi ad gangen.
Fattigkommissionen købte ejendommen i 1825, og overflyttede det tidligere fattighus fra Overgade 34. Ifølge en beretning fra 1834, var forholdene blevet mere kummerlige, da bygningen nu husede hele 16 personer. Desuden forudsatte indlogering i fattighuset, at kommissionen fik råderet over beboernes ejendom.
Efter kommunen fik ansvaret for fattighusets drift, tyder det på, at forholdene ikke nødvendigvis blev forbedret. Dette fremgår ved en stempling fra et byrådsmøde i 1882, hvor købmand Maarup betegnede forholdene i fattighuset som uforsvarlige.
Det gamle fattighus blev senere omdannet til offentligt plejehjem. Det blev i første omgang lukket i 1933, hvorefter det skulle afløses af De Gamles Hjem på Nørreport. Det viste sig dog at den nye bygning var for lille. Plejehjemmet i Nedergade 22 blev derfor kort efter genåbnet som anneks. Året 1947 markerede enden på husets langvarige rolle i Ebeltofts socialforsorg, da det nu endeligt blev lukketid for det lille plejehjem.
Det blev dog først et årti senere, at ejendommen kom i private hænder da Peter Boisen købte den af kommunen. I 1965 overtog og istandsatte Grethe Knudsen det gamle hus. I dag står det stort set, som det gjorde efter renoveringen.
''Publiceret''