De Fem Søstre


De fem søstre. De fem søstre

Intro

Jysk Andels Foderstofforretnings siloanlæg i Århus Havn kaldes De Fem Søstre. Det er et af mange siloanlæg, der har præget det danske industrilandskab, ikke mindst havnene. Jernbetonsiloerne fra 1927 har fem karakteristiske kviste, deraf navnet. De indvarslede en ny epoke for byen og dens havn...

Jysk Andels Foderstofforretnings siloanlæg i Århus Havn kaldes De Fem Søstre. Det er et af mange siloanlæg, der har præget det danske industrilandskab, ikke mindst havnene. Jernbetonsiloerne fra 1927 har fem karakteristiske kviste, deraf navnet. De indvarslede en ny epoke for byen og dens havn. Samtidig repræsenterer "søstrene" en vigtig ændring i håndteringen af gods. Før siloernes tid blev kornet opbevaret på købmandsgårdens loft, løst eller i sække. Nu blev kornet sejlet lige til siloen, hvor smarte maskiner sugede det op. ''Det ny Århus'' Det vakte en del forargelse blandt spidserne i Århus, da den gamle domkirkes tårn fik konkurrence fra en rå industribygning som byens vartegn. I Aarhus Stifttidende kunne man i 1927 læse: ”Naar man ude fra Bugten nærmer sig Aarhus, er Domkirken ikke længere ene om at præge Byens Silhuet: Det ærværdige grønne Spir har i det sidste Aars Tid mattet dele Æren med den kolossale Silobygning, som Jysk Andels Foderstofforretning har opført i Sydhavnen. ... Der er Dem, som finder denne kolos i graa Jernbeton uskøn. Og dog kan det ikke nægtes, at det har sin egen Poesi: Den fortæller om Havnens og Byens Arbejde, og den er et led i det ny Aarhus, som gror op langs Sydhavnens Kaj...”