De Danske Mejeriers Maskinfabrik
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/115192)
De Danske Mejeriers Maskinfabrik
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/115193)
Produktionen på DDMM
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/115194)
Læsning af en 8.000 liters keglekærne til Karlstad. Manden ved kranen er Svend Andersen, og lastbilen tilhører vognmand Terkelsen.
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/115195)
Produktionen på DDMM
Intro
I 1888 oprettede Karl Konstantin-Hansen og Jens Schrøder en maskinfabrik i Låsbygade 40. Konstantin-Hansen & Schrøders Maskinfabrik skiftede i 1911 navn til De Danske Mejeriers Maskinfabrik (DDMM) og flyttede i 1931 til Olaf Ryes Gade 7.
Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik blev oprettet i 1888 voksede hurtigt. Efter nogle år måtte man flytte fra Låsbygade 40 til større lokaler på Låsbygade 32. I 1895 begyndte Maskinfabrikken at fremstille pasteuriseringsapparater, og snart påtog den sig også at opstille hele mejerier. I 1905 købte De Danske Mejeriers Fællesindkøb aktierne i maskinfabrikken, men i 1911 opløstes aktieselskabet, og virksomheden indgik herefter i De Danske Mejeriers Fællesindkøb. Samme år fik fabrikken navnet De Danske Mejeriers Maskinfabrik (DDMM), og de to stiftere fortsatte som direktører.
I 1907 opførte man et jernstøberi ved Munkensdam (Olaf Ryes Gade), som skulle producere dampmaskiner og kedler til brug i mejerierne. I 1927 trak Schrøder sig ud af firmaet, og Konstantin-Hansen blev afskediget i 1933 pga. af den modgang, fabrikken havde i de økonomiske kriseår. I 1931 samledes hele fabrikken i Olaf Ryes Gade 7.
Elektricitetens indtog i mejeribranchen i starten af 1930'erne medførte, at man begyndte at producere pladevarmevekslere. Disse var ikke kun til pasteusering af mælk men også af eksempelvis juice, margarine og øl.
Under krigen gik produktionen i stå, og man måtte koncentrere sig om at holde de eksisterende mejerier kørende, og på dette tidspunkt indledte man et samarbejde med APV. I 1948 blev DDMMs maskinpark fornyet, og i 1950 kom der atter gang i leverancerne af rustfrit stål. Virksomheden oplevede igen fremgang. Dette gjaldt også eksporten, omend den kom forholdsvis sent igang (1954). Det var især keglekærnen, som var efterspurgt i udlandet.
I 1974 besluttedes det at flytte pladeapparatproduktionen fra Olaf Ryes Gade til en ny specialfabrik på Platinvej 8, der kunne indvies i 1976. I 1977 gik De Danske Mejeriers Maskinfabrik sammen med Silkeborg Maskinfabrikker, De Danske Sukkerfabrikker samt Paasch, og dannede en stor koncern, Pasilac A/S. I 1986 ophørte alle aktiviteter i Olaf Ryes Gade, og i 1987 overtog det engelske firma APV Baker Pasilac–Danish Turnkey Dairies. Ud over at være leverandør til stormejerier blev firmaet også leverandør til bryggerier, marineindustri og fjernevarmeværkerne. I 1998 blev APV en del af Invensys koncernen og kaldes også SPX Flow Technology Danmark A/S, der stadig ligger Platinvej 8.