Dansende Blomster
Intro
Henrik Fischer, 2017, bemalet glasfiber.
Gavlkunsten er en hyldest til Pottemager Heinrich Hans Andreas Graack (1856-1948) som ejede Graacks Lervarefabrik, der hvor Graacksvej ligger i dag.
Gavludsmykningen tilhører beboerforeningen Tre-i-en.
Beboerforeningen Tre-i-en har, i samarbejde med skulptør Henrik Fischer, skabt værket '''Dansende Blomster'''. Værket er både en rekonstruktion af det skilt som tidligere markerede Graacks pottemageri, samt store 3D blomster på gavlen. Gavlkunsten er en hyldest til Pottemager Heinrich Hans Andreas Graack (1856-1948) som ejede Graacks Lervarefabrik, der hvor Graacksvej ligger i dag.
Beboerforeningen Tre-i-en arbejder på at få gjort Graacksvej til en ”erindringsgade”, hvor dette gavlprojekt er første skridt på denne historiske rejse. Projektet er blandt andet sponsoreret af Kolding Kommunes Bydelspulje, Malerfirmaet Ib Kristensen og Søn A/S, og Poulsen Stillads & Liftudlejning.
Pottemager Heinrich Hans Andreas Graack blev født 12. april 1856 i Isted i Tyskland. Hans forældre døde i en tidlig alder og han og hans bror kom allerede i 1863 i huset hos deres onkel, Pottemager Leidner i Låsbygade, efter at have boet hos plejeforældre i Sønderjylland.
Senere kom han i lære, og da han som 19-årig var udlært, drog han på valsen i Tyskland i fire år. I et interview fra Kolding Folkeblad d. 22. januar 1930 i forbindelse med Graacks 50 års borgerjubilæum fortæller Graack i artiklen ”Troldmanden ved Pottemagerhjulet” om de fire år som et eventyr. Han fortæller at: ”Hvert sted, hvor man bankede paa for at søge Arbejde, skulde man bære sig ganske bestemt ad. Stokken i Haanden, tre Knapper lukket i Jakken og tre Slag paa Døren. Naar der blev lukket op, skulde der siges en ganske bestemt Høflig-hedsformular, og var al dette i Orden, saa var man sikker paa en god Behandling. Selv om man ingen Plads kunde faa, fik man Mad med Snaps, og naar man drog bort og afleverede en lignende lang ordret Afskedsfrase, fik man en lille Rejseskilling med paa Vejen.”
Efter onkelens død i overtog han i 1879 værkstedet i Låsbygade.
Graack solgte i 1890 fabrikken videre til lervarefabrikant Hansen. Samme år etablerede han Graacks Lervarefabrik uden for byen og byggede også ejendommen Fredericiagade 21, hvor han selv var bosiddende og hvor gavlkunsten nu er opført. Graack etablerede sig med fire svende på fabrikken der, som den eneste i Danmark, havde specialiseret sig i fremstilling af blomsterfade, som solgtes til dekoration i blomsterforretninger og i private hjem. Gavlkunsten er inspireret af dette.
Graack fremstillede desuden alle mulige husholdningsgenstande af ler samt urtepotter til gartneribrug. Graack udtaler selv i den tidligere beskrevne artikel at fabrikken ”bogstaveligt talt blev bygget ude paa Landet” og blev bygget ”ude paa en aaben mark, hvor der kun laa ganske faa Huse i Nærheden”. Graack beretter også under interviewet at ”Kolding stadig er den samme smilende og venlige By, som den altid har været, selv om den er vokset kolossalt, siden jeg i 1863 kom hertil”.
I 1920 blev Graack ramt af koldbrand i begge ben, og lægerne havde mistet troen på, at han nogensinde ville komme sig. På baggrund heraf valgte Graack at leje forretningen ud og tage på rekreation i Amerika, hvor tre af hans børn var bosat. Han flyttede til Badentown i Florida, hvor han sammen med sin hustru slog sig ned i huset hos sønnen Henry. Klimaet i Florida var så fantastisk for Graacks tilstand, at han efter bare ét år blev fuldstændig helbredt.
Graack var en idérig og utålmodig mand og han byggede derfor et lille værksted, hvor han gik og syslede med sit gamle arbejde. Han beskriver at ”det blev særdeles morsomt herovre, fordi Amerikanerne fattede stor Interesse for mine Ting”. I februar 1923 vandt han således også førstepræmien ved ”Florida- Udstillingen”, hvor han have opstillet hele sit værksted. Amerikanerne havde ikke tidligere set nogen dreje ler og når Graack gik i gang ved drejebænken, stimlede folk sammen så han nogle gange måtte holde pause, for at trafikken igen kunne gå videre. Kort efter blev Graack kontaktet af en borgmester fra en anden by, der spurgte om han ville flytte til Orlando. Her ville byen stille en grund til rådighed for ham, samt betale flytteomkostningerne, hvilket han dog afslog. I stedet for oplærte Graack sønnen i faget.
Fabrikken i Badentown gik strygende med en produktion af 100 krukker og vaser om dagen. Han havde her ansat ni kunstmalere til at male på leret, der var fint som fajance. Selvom Graack var en rejselysten mand med eventyr i årerne, kaldte fædrelandet i 1925, efter fem år, Graack hjem til Kolding igen. Sønnen Henry overtog efterfølgende fabrikken.