Dankirke, Ribe


Prøveudgravning i Dankirke. Prøveudgravning i Dankirke som ligger på marken med fårene


Dankirke. Prøveudgravning i Dankirke som ligger på marken med fårene

Intro

Bosættelsen Dankirke blev udgravet i slutningen af 1960-erne som en af de første rige handelspladser fra yngre jernalder. Dankirke kan måske ses som forgænger for vikingetidens Ribe, der ligger seks-syv kilometer derfra...

Bosættelsen Dankirke blev udgravet i slutningen af 1960-erne som en af de første rige handelspladser fra yngre jernalder. Dankirke kan måske ses som forgænger for vikingetidens Ribe, der ligger seks-syv kilometer derfra. Stedet er kun delvist undersøgt men har alligevel givet markante fund som for eksempel dele af en pragtvogn fra ældre jernalder, smykker af ædelmetal, perler og mange importerede glas, der blandt andet stammer fra et nedbrændt hus. Efter Dankirke er større og rigere pladser udgravet - heriblandt Gudme og Sorte Muld. ''Unge skattejægere ramte plet'' Om det var en mørk og stormfuld nat, ved vi ikke. Måske var der planlagt en fest, da den lumske vestenvind tog til, og det gik grueligt galt. Ilden fik pludselig fat og huset nedbrændte med hele det kostbare inventar. En formue gik tabt for den uheldige ejer. Stedet blev aldrig helt det samme. Først da efterskoleelever i 1964 ved et lykketræf gravede ned i sporene efter en af husets stolper kom der fornyet fokus på den mark, der på gamle kort hedder ”Dankirk”. Det var vikingetiden og Ansgars kirke skattejægerne ledte efter. Markens navn og et sagn om et nedgravet guldkors ledte dem på vej. Det blev dog hverken til guldkors eller kirke men i stedet en unik historie om Danmarks handelsforbindelser i jernalderen.