Dalum Landbrugsskole
Christen Kold der oprettede Dalum Højskole
Postkort. Øverst er landbrugsskolens kemi laboratorium. I midten er mindestenen over Jørgen Petersen. Nederst er skolens landbrugsmuseum.
Dalum Landbrugsskole
Dalum landbrugsskole
Intro
Skolen var oprindelig en højskole startet af højskolemanden Christen Kold i 1862. Efter Kolds død i 1870 blev det forsøgt at drive skolen videre, med begrænset held. I 1886 genåbnede gårdejer Jørgen Petersen skolen, men denne gang som landbrugsskole.
Dalum Højskole blev grundlagt i 1862 af Christen Kold.
Kold var født i Thisted i 1816 og startede tidligt i lærergerningen da han som 15 årig blev hjælpelærer i en landsbyskole på hjemegnen. Han fortsatte sit virke og kom vidt omkring, blandt andet virkede han en tid i Forballum i Vestslesvig, Smyrna, Ryslinge og i Dalby hvor han grundlagde en Friskole og ungdomskole.
Omkring 1859 gik Kold i tanker om at starte noget nyt op, gerne i nærheden af Odense.
Det blev til 40 tønder land på Hjallese Mark for 10000 rbdl, hvor han ville oprette en højskole.
Navnet blev Dalum Højskole, selvom den egentlig lå på Hjallese mark. Navnet tillægges Højskolelæreren J. L. Knudsen som Kold korresponderede med. Knudsen argumenterede for at Dalum navnet var mere velkendt, med klostret, kirken og lignende. Han skrev også at der måske ville være fare for at højskolen blev forvekslet med Hjallese skole hvis han kaldte den Hjallese Højskole. Om det var Knudsens argumenter Kold faldt for vides ikke, men navnet blev jo Dalum Højskole.
I november 1862 begyndte det første hold elever fra hele landet. Skolen var udelukkende en ungdomskskole og fra 1863 også for begge køn. I 1863 optog Kold som den første i landet et sommerhold af piger. Kold var en kendt højskolemand og der var stor søgning til skolen.
Fire år senere, i 1866, var antallet af elever vokset og talte nu, med Kolds egne ord, "70 voksne karle" samt "50 voksne bønderpiger".
Ved Christen Kolds død i 1870 blev han båre fulgt af omkring 2000 mennesker.
Skolen blev drevet videre af Kolds søster og hendes mand, som en højskole for piger. Tilslutningen forringedes dog over tid og i 1883 besluttede de at stoppe med at drive skolen.
I højskole kredse føltes et stort tab med Kolds død og den efterfølgende lukning af højskolen. Arven efter Kold var imidlertid så tung en byrde at ingen rigtig turde binde an med en total videreførsel af højskolen.
Den 5. juli 1886 genåbnede gårdejer Jørgen Petersen skolen. Denne gang som en egentlig landbrugsskole for landboungdommen, med stadig med respekt for de Grundtvig-Kold’ske idealer om oplysning og demokrati.
Det første initiativ for videreførsel af skolen kom fra valgmenighedspræst Fr. Nygaard i Sdr. Nærår der i 1885 skrev til frimenighedspræst Appel i Rødding om mon ikke hans sønner skulle have lyst at drive skolen videre som landsbrugsskole. Det turde de imidlertid ikke og Appel delte derfor ideen med sin ungdomsven Landbrugskandidat Jørgen Petersen fra Bårse ved Præstø. Petersen blev inspireret og i 1885 blev der nedsat et udvalg med Anders Knudsen fra Rasmindegården i Hjallese som formand. Knudsen var en stærk tilhænger af Kold og fortsatte som drivkraft i projektet. Man indsamlede i 1885-86 en sum på 10000 kr og fik løfte om det samme bel'øb over de følgende fem år. Dette bevirkede at Jørgen Petersen i juli 1886 kunne købe bygningerne og den 4. november 1886 begyndte undervisningen på den nye landbrugsskole med Jørgen Petersen som forstander og Appel som lærer.
Undervisningen tilrettelagdes fra november til maj og var henvendt til elever med praktisk erfaring og en moden alder.
Skolen voksede stødt og allerede i 1886 blev der bygget en gymnastiksal, en ny kostald kom til i 1887, ombygning af laden skete i 1892, og i i 1900 kom en ny høresal, elevbygning, gymnastiksal og mejeri. I 1907 fik man endog et landbrugsmuseum, et kemisk laboratorium og en lærerbolig.
Bygningerne er undergået væsentlige forandringer over tid, men ombygningen i 1924 var af større omfang. Man var nødtsaget til at bygge om, da Kolds gamle hovedbygning blev ødelagt ved en brand den 12. februar 1924. De nye bygninger tjente som spisestuer, skolestuer og elevværelser.
I takt med flere uddannelser og kurser samt større elevtal måtte skolen udvide hvilket man har gjort gentagne gange og til stadighed gør for at modernisere og følge med tiden.
I 2003 fusionerede Dalum landbrugsskole med Korinth Landbrugsskole.