Daler kirke
Daler kirke. Fotograf: Henrik J. Møller
Intro
Daler kirke ligger midt i landsbyen Daler. Kirken har tidligere været tæt omkranset af huse, men ligger nu ret frit.
Daler kirke ligger midt i landsbyen Daler. Kirken har tidligere været tæt omkranset af huse, men ligger nu ret frit. Det er en ganske flot kirke med et meget højt og slankt tårnspir. Kirken blev i middelalderen viet til Skt. Mauritius. Der er blevet fundet helgengemme i alterbordet med delvist ødelagte relikvier for helgenen Skt. Mauritius.
Kirkens bygninger
Kirkens skib og kor er fra romansk tid, o.1250. Murværket er noget blandet i materialerne, hvilket skyldes flere store ombygninger. De ældste dele består af granitsten, mens de yngre dele består af teglsten. Murene står alle på en profileret granitsokkel. I tidligt gotisk tid, o.1300 er koret blevet forlænget mod øst. Herfra stammer nu kun gavlmuren med et rundbuevindue og gavlblændinger. Korets nordlige og sydlige mure blev ommuret i 1776. Samtidig blev korets hvælvinger fra gotisk tid også fjernet. Begge kirkens oprindelige døre mod nord og syd er nu tilmurede. Også skibets to nordlige rundbuevinduer har været tilmurede, men er blevet genåbnede i 1942-43. Et løstliggende granitsten ved kirken synes at stamme fra en af de nu forsvundne døre i kirken.
Kirkens høje slanke tårn er fra sengotisk tid, o.1500. Det er af Tørninglen-typen med et højt pyramideformet spir og spidsgavle til alle fire sider. Tårnets store højde skyldes givetvis, at det har fungeret som sømærke for de søfarende i indfjorden mellem Højer og Tønder, hvor nu Tøndermarsken ligger. Murværket i tårnet består udelukkende af teglsten. Tårnrummet er nu kirkens våbenhus. Tårnet har to klokker. Den ene er støbt 1400-tallet og har aftryk af pilgrimstegn. Den anden er støbt i 1607 af Reinholdt Benninck i Lübeck.
Våbenhuset stammer ligesom tårnet fra sengotisk tid, o.1500. Det har svære mure, opført i teglsten. En fladbuet dør går ind i våbenhuset udefra og indvendigt findes der en gammel kamin. Våbenhuset bruges nu som opbevaringsrum.
Kirkens tagværk over skibet er oprindeligt, mens korets tagværk stammer fra o.1300. Hele kirken er tækket med blyplader.
Litteratur:
Danmarks Kirker XXI. Tønder amt 1957, side 1337-51.
J.P. Trap Danmark, Tønder amt, 5. udgave 1966, side 652.
Forfatter: Henrik J. Møller
Kirken har overalt bræddelofter. Hele kirkens indre gennemgik en større restaurering i 1949-50.
Mellem skib og kor er der en korbue, som er er udsmykket med kalkmalerier. I deres oprindelse er fra gotisk tid, o.1400, men de er blevet genopmalet i 1922 og en del ændret siden da. I korbuen hænger korbuekrucifiks fra gotisk tid, o.1350, der er forsynet med sidefigurer fra 1600-tallet.
Kirkens alterbord er af nyere dato og er samlet af dele fra nogle tidligere stolestader i kirken. Bag ved alterbordet og i sakristiet befinder kirkens gamle middelalderlige alterbord i teglsten sig. Der er blevet fundet helgengemme i alterbordet, og et delvist ødelagt relikviegemme for Skt. Mauritius.
Altertavlen er fra 1685, men har en fløjtavle fra gotisk tid, o.1475. I altertavlen ser man korsfæstelsen og fire apostle i midterfeltet, og i sidefløjene ser man figurer de øvrige otte apostle. Altertavlen blev ændret til sin nuværende noget lavere form i 1776-77, og gennemgik en restaurering i 1944.
Alterkalken er fra sidste del af 1500-tallet. Disken er fra 1750. Oblatæsken er fra o.1715. Der findes to sæt alterlysestager. Det ene sæt er fra sengotisk tid, o.1500, og det andet sæt er fra slutningen af 1600-tallet.
I skibet til venstre for korbuen hænger der en stor sidealtertavle fra slutningen af 1400-tallet. Altertavlen viser Jomfru Maria med Jesusbarnet i stråleglans. Altertavlen menes at være fremstillet af den såkaldte ”Imperialissima-mester”. Det er ret usædvanligt at den store sidealtertavle har overlevet reformationen. Sådanne altertavler over helgener blev ellers alle andre steder pillet ned og kasseret.
Døbefonten i granit er fra romansk tid, o.1250. Den er udsmykket med fødder og fire fremspringende menneskehoveder. Dåbsfadet i kobber er fra 1760.
Prædikestolen i renæssancestil er fra 1606. Den menes at være fremstillet i Lübeck, da giveren ifølge en indskrift er Jacob Moriz fra Lübeck. Reliefferne på siderne viser Bebudelsen, Fødslen, Opstandelsen, Himmelfarten og Dommedag.
Kirkens stoleværk stammer i vid udstrækning fra sidst i 1500-tallet, men er dog ret meget ombygget og ændret i 1640 og 1781.
I skibets vestlige ende findes der et pulpitur fra 1713, hvor kirkens orgel blev opsat i 1893. Orglet stammer fra 1860 og blev repareret i 1922.
I kirken er der bevaret to gamle ligbårer, hvoraf den ene er dateret til året 1707.
På skibets nordvæg hænger der en tavle fra 1735 med et maleri af korsfæstelsen og Jesus med sejrsfanen. I kirken findes også en mindetavle fra kong Christian VIII’s og dronning Caroline Amalies besøg i kirken i 1847. Endelig hænger der også en mindetavle sognets faldne i Treårskrigen 1848-50 og Første Verdenskrig 1914-18.
I kirken findes flere gamle gravstene. En gravsten nævner adelsmanden Bendix Iversen Rosenkrantz, der var besidder af Kogsbøl gods sidst i 1500-tallet.
Forfatter: Henrik J. Møller
Kirken blev i middelalderen viet til Skt. Mauritius. Der er blevet fundet helgengemme i alterbordet med delvist ødelagte relikvier for helgenen Skt. Mauritius.