Da Dragør brændte
Intro
I 1842 brændte hele kvarteret omkring Bjergerlav og Von Ostensgade. Ilden blev påsat af en sindsforvirret pige, Grith, der boede i Slippen 3.
Mange mistede deres boliger, men husene blev til dels genopført. Nogle blev dog flyttet udenfor bykernen, og dermed opstod et helt nyt kvarter, Nyby.
I 1842 opstod der en brand i huset på Slippen 3. Den bredte sig hurtigt til hele kvarteret omkring von Ostensgade og Bjergerlav.
I huset boede en væver, Grith Jensdatter, der var sindsforvirret. Hun havde nogle gange forsøgt at tage livet af sig, hvorfor hun altid skulle være under tilsyn. Når ægtemanden ikke var hjemme, måtte børnene holde øje med hende.
I 1832 havde hun forsøgt at drukne sin fire måneder gamle søn i et kar. Drengen blev dog reddet. Grith havde tidligere været under behandling af distriktslægen, men det havde ikke hjulpet. I foråret 1842 havde hun dog en rolig periode, hvor hun ofte lå i sengen.
Om morgenen den 12. maj 1842 var hendes mand gået på havnen allerede kl. 4 og den ældste datter, Marchen, kogte kaffe på ildstedet. Ved 5-tiden vækkede datteren sin mor og serverede kaffe for hende på sengen, hvorefter hun satte sig i stuen for at vinde garn, mens hendes søster satte sig til væven.
Hen ad kl. 7 stod Grith op, redte sin seng og satte sig i stuen, som om hun ville være behjælpelig med vævningen. Men efter en tid gik hun pludselig ud i forstuen og op på loftet, kom ned igen efter et kvarter og satte sig i stuen uden at omtale, hvad hun havde gjort på loftet.
I huset ved siden af boede vægter John Christensen Greis, der kunne lugte røg. Han gik ud i gården og så, at der steg røg op fra taget på nabohuset. Han løb ind i forstuen til nr. 3, og råbte, at der var ild i huset. Og han så op ad loftstrappen, at stråtaget stod i lys lue.
De to døtre løb ud og så, at ilden allerede havde godt fat i taget. Grith kom nu også ud, rolig og uden at sige noget, men gik straks efter bort uden at gøre forsøg på at redde noget. Ingen vidste hvorhen.
En kraftig øst-nordøstlig vind fik ilden til at brede sig i begge sider hen ad den vestlige ende af von Ostensgade og helt op til Vestgrønningen. 18 huse blev på ganske kort tid lagt i aske.
Dragørs brandkorps var hurtigt til stede, og begyndte slukningen, og man tilkaldte brandvæsen fra de øvrige byer på Amager, og i fællesskab lykkedes det kl. to om eftermiddagen at få slukket branden.Ingen mennesker kom til skade ved branden, men 18 familier mistede deres hjem.
Nogle folk i byen tog initiativ til at danne en forening, der skulle hjælpe de familier, der havde mistet værdier ved branden. Der blev sendt sendt skrivelser til aviserne om brandkatastrofen og om den indsamling, som foreningen iværksatte.
Mange gav bidrag til indsamlingen og i alt kom der 2247 rigsbankdaler og 7 mark. Kongen gav 200 rigsdaler og dronningen og enkedronningen hver 100. De københavnske strømpemagersvende skænkede hele overskuddet på fem rigsdaler fra deres årlige festdag.
Der blev skrevet en skillingsvise om branden. Visen blev solgt, for at skaffe penge til de brandlidte. Allerede samme dag – altså den 12. maj – omtalte Berlingske Tidende branden. Men da der dagen før havde været en stor brand i Hamburg, hvor 1700 huse blev lagt i aske, var opmærksomheden om branden i Dragør derfor ikke så stor.
En del af de brændte huse blev bygget op igen, og kommunen anviste et areal på den modsatte side af Vestgrønningen (bag ved Dragør Skole), hvor nogle af beboerene så byggede nye huse.
Grith Jensdatter havde som sagt forladt brandstedet. Hun opholdt sig dagen efter ved en gård i Tømmerup, hvor hun blev arresteret.
Retten fandt imidlertid, at hun i gerningsøjeblikket havde befundet sig i en sådan tilstand af sindsforvirring, så hun måtte anses for utilregnelig. Hendes sindssygdom var formentlig opstået i forbindelse med hendes nedkomst fem år tidligere, så hun skulle ikke betale nogen form for erstatning.
Distriktslægen ordinerede igler, som skulle sættes på tindingerne, for at de kunne hjælpe hende af med hendes sindssygdom.