Cykelstien Ringkøbing - Søndervig




Intro

Indtil 1935 snoede vejen til Søndervig sig ind og ud mellem gårdene.

Med den stigende biltrafik efter 1. Verdenskrig var den smalle landevej ikke altid god at cykle på. På initiativ af Ringkøbing Turistforening blev der derfor anlagt en cykelsti langs fjorden til Søndervig. Stien blev taget i brug i 1923 og fmansieret ved brugerbetaling. Et godt stykke ude var der nemlig en bom, hvor en bommand opkrævede 25 øre for voksne og 15 øre for børn. Stien udgår fra Jagtvej, passerer forbi Gammelsogn Kirke og slutter ved rastepladsen før Søndervig. Det koster ikke længere penge at cykle denne flotte tur. Danmarks ældste cykelsti - 9 kmEn af de første betalingsveje i Danmark og en af landets smukkeste cykelstier.Der er en cykelsti fra Søndervig til Ringkøbing langs landevejen, men der findes også en anden sti, som går langs fjorden. Hvis man ser bort fra cykelstier i de store byer, er Ringkøbing-Søndervig-stien den ældste cykelsti i Danmark. Denne blev lavet for at give det bedre borgerskab mulighed for at cykle fra købstaden og ud til den sunde luft i badebyen. Man eksproprierede jord hos lodsejere og anlagde stien omkring 1920. En mand blev ansat til at opkræve bompenge ved tilkørslen lige vest for Vonå uden for Ringkøbing. Stien er dermed også en af landets ældste betalingsveje. Hop i Ringkøbing FjordI dag er det nok ikke en af de bedste stier, da den er grusbelagt, men den er så absolut én af de smukkeste. Man kører helt nede i kanten af siv og rør med mulighed for at stoppe ved et fugletårn eller ved surfpladsen neden for Baggesvej - eller ved Gl. Sogn Kirke, som er en af de ældste og smukkest beliggende kirker i området. Er vejret til det, kan man stoppe og tage en svømmetur i fjorden fra en de tilgange, der findes langs ruten. Byvandring i købstadenCykelstien stopper på Jagtvej, og man skal så cykle over Vonå for at komme ind i Ringkøbing by og udforske butikker og spisesteder - eller måske gå på museumsbesøg. Før broen blev anlagt over Vonå, blev man sejlet over, og det siges, at færgemanden også var ansat til at bedømme, om passagererne var ”gode og ærlige nok” til at man ville have dem ud på Holmsland.

''Publiceret''