Christianssæde herregård
Christianssæde set fra haven ca. 1880-1900
Intro
En brand i hovedbygningens tagværk i 1979 og et efterfølgende angreb af hussvamp har medført, at hovedbygningen på Christianssæde i dag fremstår som en tom skal uden indhold.
Over stedet hviler en spøgelsesagtig atmosfære der skæmmer oplevelse af en af Danmarks ældste barokhuse, opført 1690.
Christianssæde
Kristianssædevej 3C
4930 Maribo
Hovedbygning (1690, antagelig ombygget ca. 1740 og 1878-84, brændt 1979, genopført efter brand 1986)
Fredet i 1918
BBR-nummer: 360-25126-1
Christianssæde bar frem til 1729 navnet Tåstrup og var oprindeligt en udflyttet hovedgård fra Skørringe, hvis historie kan spores tilbage til 1300-tallet.
I den østlige del af kælderen under den nuværende hovedbygning findes hovedbygningens forgænger i form af rester af et middelalderligt stenhus.
Den nuværende høje, tætsluttende hovedbygning er et af de tidligste danske eksempler på et barokt herresæde opført omkring 1690 af ejeren Regitze Sophie Vinds (1660-1692) anden mand Jens baron Juel (1631-1700). Oprindeligt indgik hovedbygningen – placeret tilbagetrukket på et dobbelt voldsted med to staldgårdsbygninger på holmen foran – i et større sammenkomponeret anlæg med en foranliggende symmetrisk avlsgård og den bagvedliggende have, hvortil der oprindeligt ikke var adgang fra hovedbygningen. Tilbage af det oprindelige anlæg er den ydre voldgrav om de oprindeligt to holme samt aksen ud i Christianssædeskoven gennem den tidligere barokhave.
Hovedbygningens beboelse lå placeret omkring stueetagens store vestibule, der rummede husets paradetrappe til overetagen – beletagen – som var reserveret til selskabelighed. Bygningens rumdisponering bar præg af barokkens komfortable og smidige indretning udstyret med bl.a. jernovne, vinduesskodder og helpanelerede ydervægge. Mod haven var bygningen oprindeligt forsynet med to hemmelighedskarnapper.
Bygningens facader stod ved opførslen kalket eller anstrøget med oliefarve og var forsynet med bemalede dekorationer. Kun enkelte af facadens dekorationer stod oprindeligt i sandsten. Vinduerne var af engelsk type med blyindfattede ruder.
Efter at hovedbygningen i en længere periode at have stået tom blev Tåstrup i 1729 erhvervet af Christian Ditlev greve Reventlow (1671-1738), som ophøjede gården til hovedsæde i grevskabet Christiansborg – fra 1741 benævnt Christianssæde. Hovedbygningen undergik kort efter en større ombygning – muligvis i forbindelse med at sønnen Christian Detlev greve Reventlow (1710-1775) med hustru tog bolig på stedet.
Ombygningen medførte flere ændringer i facadeudsmykningen, der bl.a. blev forsynet med joniske søjler på midtrisalitten og nye vinduesindfatninger, ligesom valmtaget erstattedes af et mansardtag – formentlig udført for at skaffe mere plads i hovedbygningen – og midtrisalittens afslutning ændredes til en udsigtsbalustrade.
Indvendigt undergik hovedbygningen i 1774 en modernisering, formentlig efter at planerne om en større udvidelse blev opgivet. I 1851 blev parken omlagt i forbindelse med, at avlsgården blev nyopført efter brand på afstand af hovedbygningen.
I forlængelse af at Benedicte Christiane enkegrevinde Reventlow (1834-1893) tog bolig på Christianssæde i 1875 iværksattes 1878-83 ved arkitekt H.A.W. Haugsted (1832-1912) og murermester Christian Peter Wienberg en større ombygning.
Havefacadens to karnapper – som i 1700-tallet havde afløst de oprindelige hemmelighedskarnapper – fjernedes, og den nuværende trekantsfronton opsattes, ligesom forbindelsen til haven etableredes. Samtidig blev vinduerne udvidet og forsynet med cementindfatninger, en ny hovedportal tilført, mens murværket fornyedes og sokkelkvaderpudset opsattes. Nye pilastre indhuggedes i murværket, murkronen forhøjedes og mansardtaget ændredes ligeledes.
Indvendigt fornyedes bygningen og kun få oprindelige dekorationer blev bevaret.
Efter Benedicte Christiane enkegrevinde Reventlows død i 1893 blev Christianssæde kun brugt til kortere ophold. Hovedbygningen stod i lange perioder ubrugt hen.
I 1934 påbegyndte familien Reventlow et frasalg af Christianssæde. Avlsgården og jorderne blev dette år afhændet hvorefter hovedbygningen i 1938 ligeledes blev solgt. I 1952 erhvervede Lolland-Falsters Plejehjemsforeninghovedbygningen, der ved arkitekt Albert Pedersen indrettede børnehjem i bygningen.
I 1979 brændte taget og dele af interiøret, og efter i en årrække at have stået afdækket af presenninger, måtte bygningen i 1983 efter Statens Bygningsfredningsfonds overtagelse undergå en omfattende renovering, da ægte hussvamp havde bredt sig i træværket. Alt træværk måtte destrueres og arkitekt Jens Christian Varming forsøgte ud fra arkivalske studier og observationer i det udbrændte tag at tilbageføre tagformen til den billigere oprindelige form, ligesom han renoverede eksteriøret. Midtrisalittens afslutning måtte nyfortolkes, da den oprindelige ikke lod sig aflæse.
Efter bygningen var kommet under fast tag solgtes hovedbygningen i 1987, og siden har den henstået uden videre renoveringsarbejde med et råt indre uden faste etageadskillelser.
Ejerrække
-1390- Peder Lauridsen Kabel (-) til Tåstrup
-1397- Henning Kabel (-efter 1390) til Tåstrup
Gift med Helvig Neb (-)
Ved arv til datteren:
-1397- Abel Kabel (-) til Tåstrup
Gift første gang med Niels Lauridsen Kabel (-1446)
Gift anden gang med Gos von Hitzacker (-)
Ved arv til børnene:
-1455- Peder Kabel (-) til Tåstrup
Ugift
og Anne Kabel (-) til Tåstrup
Gift med Tyge Lunge (-1486) til Basnæs
Ved arv til datteren:
1460- Maren Lunge (-efter 1520) til Tåstrup
Gift ca. 1461 med Axel Brahe (-1487) til Krogholm
Ved arv til sønnen:
Efter 1520- Aage Brahe (-1525) til Tåstrup
Gift første gang 1519 med Beate Ulfstand (-1523)
Gift anden gang med Johanne Sparre (-1568)
Ved arv til datteren:
-1602 Beate Brahe (-1602) til Tåstrup
Gift ca. 1539 med Jørgen Lykke (-1583) til Hverringe, Overgård, Bonderup, Hessel, Ovegård og Bregenholm
Ved arv til datteren:
1602-1630 Kirsten Lykke (-1630) til Tåstrup
Gift første gang 1577 med Eiler Grubbe (1532-1585) til Lystrup
Gift anden gang 1594 med Niels Gyldenstierne (1558-) til Bjørnsholm
Ved arv til sønnen:
1620-1630 Jørgen Grubbe (1584-1640) til Hageløs, Snedinge og Tåstrup
Gift første gang 1606 med Mette Lykke (-)
Gift anden gang 1614 med Lene Rud (1594-1671) til Vedby
Ved arv til sønnen:
1640-1653 Christian Grubbe (1624-1653) til Vedby og Tåstrup
Gift med Else Kaas (-)
Ved salg til:
1653-1661 Joachim von Gersdorff (1611-1661) til Smedstorp, Søbygård, Samsø, Tåstrup og Ålstrup
Gift 1641 med Øllegaard Huitfeldt (1622-1655) til Berritsgård og Tunbyholm
Ved arv til svigersønnerne:
1667-1669 Jens Rodsteen (1633-1707) til Rodsteenseje, Ålstrup og Tåstrup
Gift 1668 med Sophie Amalie von Gersdorff (1649-1706)
og Jørgen Bielke (1621-1697) til Birkende, Trudsholm, Gimsø, Bratberg, Ålstrup og Tåstrup
Gift 1661 med Magdalene Sybille von Gersdorff (1643-1685)
Ved salg til:
1669-1686 Poul von Klingenberg (1615-1690) til Lund, Bustrup, Dueholm, Hanerau, Tåstrup, Ålstrup, Højriis, Ørum og Wandsbeck
Gift 1654 med Elisabeth Berns (-1663)
Ved afståelse til:
1686-1700 Jens lensbaron Juel (1631-1700) til Valbygård (baroniet Juellinge fra 1672), Frøselvgård, Holmgård, Voergård, Ormholt, Ålstrup, Urup, Lindemarksgård og Tåstrup
Gift første gang 1660 med Vibeke Skeel (1633-1685) til Valbygård og Frøslevgård
Gift anden gang 1686 med Regitze Sophie Vind (1660-1692) til Urup, Ålstrup, Bustrup og Tåstrup
Gift tredje gang 1694 med Dorothea Krag (1675-1754) til Juellund
Efter arvdeling skødet til anden hustrus fjerde søn:
1702-1708 Vilhelm Frederik baron Gyldencrone (1681-1708) til Tåstrup og Ålstrup
Gift med Anne Vind Banner (1684-1736)
Ved arv til enken:
1708-1728 Enken Anne Vind Banner (1684-1736) til Tåstrup og Ålstrup
Gift anden gang med Hans Rantzau (ca. 1685-1744) til Putlos og Seegalendorff
Ved salg til:
1728-1738 Christian Ditlev greve Reventlow (1671-1738) til grevskabet Reventlow, grevskabet Christianssæde, baroniet Brahetrolleborg, stamhuset Frisenvold, stamhuset Krenkerup og Tølløse
Gift 1700 med Benedicte Margrethe Borckdorff (1678-1739) til Krenkerup, Nørregård, Rosenlund, Bothkamp og Borghorst
Ved arv til søn:
1738-1775 Christian Detlev greve Reventlow (1710-75) til grevskabet Christianssæde, grevskabet Reventlow og baroniet Brahetrolleborg
Gift første gang 1737 med Johanne Sophie Frederikke rigsfriherreinde von Bothmer (1718-54)
Gift anden gang 1762 med Charlotte Amalie komtesse Holstein (1736-92)
Ved arv til søn:
1775-1827 Christian Ditlev Frederik greve Reventlow (1728-1827) til grevskabet Christianssæde og grevskabet Reventlow
Gift 1774 med Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz (1747-1822)
Ved arv til søn:
1827-1851 Christian Detlev greve Reventlow (1775-1851) til grevskabet Christianssæde, grevskabet og grevskabet Reventlow
Gift 1800 med Margrethe Benedicte von Qualen (1774-1813)
Ved arv til søn:
1851-1875 Ferdinand greve Reventlow (1803-75) til grevskabet Christianssæde, grevskabet Reventlow og baroniet Brahetrolleborg
Gift 1857 med Benedicte Christiane komtesse Reventlow (1834-93)
Ved arv til søn:
1875-1929 Christian Einar lensgreve Reventlow (1864-1929) til grevskabet Christianssæde, grevskabet Reventlow, baroniet Brahetrolleborg, Ballegård, Bøgskov og Pugerup
Gift første gang 1889 med Agnes Margrethe komtesse Moltke (1866-1941), skilt 1893
Gift anden gang 1909 med Lucie-Marie komtesse Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (1884-1984)
Ved arv til hustruen:
1929-1934/1938 Lucie Marie komtesse Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (1884-1984)
Ved salg til:
Avlsgården:
1934 E. Kjær (-) til Christianssæde avlsgård
Ved salg til:
1934-1953 Peter Christian Ege Olsen (-) til Christianssæde avlsgård
Ved arv til sønnen:
1953-1980 Johannes Ege Olsen (-) til Christianssæde avlsgård
Ved delvis overdragelse til sønnen:
1980-1998 Johannes Ege Olsen (-) til Christianssæde avlsgård
og Peter Ege Olsen (-) til Christianssæde avlsgård
Ved overdragelse til sønnerne:
1998- Anders Ege Olsen (-) til Christianssæde avlsgård
og Peter Christian Ege Olsen (-) til Christiansæde avlsgård
Hovedbygningen:
1938-1948 Frederik F. Wessel (-), hovedbygningen og parken på Christianssæde
Gift med baronesse Lüttichau
1948-1952 H. Simonsgaard (-), hovedbygningen og parken på Christianssæde
Ved salg til:
1952-1985 Lolland-Falsters Plejehjemsforening, hovedbygningen og parken på Christianssæde
Ved salg til:
1985-1998 Elisabeth Kruse (-) og Peer Poulsen (-), hovedbygningen og parken på Chrisitianssæde
Ved salg til:
1998-2008 Stig Husted-Andersen (1944-2008), hovedbygningen og parken på Christianssæde, til Aalholm, Egholm, Gottesgabe og Lekkende
Gift med Inge
2008-2009 Stig Husted-Andersens dødsbo, hovedbygningen og parken på Christianssæde, til Aalholm, Egholm, Gottesgabe og Lekkende
2009- Boet efter Stig Husted-Andersen, hovedbygningen og parken på Christianssæde, til Aalholm, Egholm, Gottesgabe og Lekkende