Christiansfeld
Christiansfeld. Christiansfeld
Christiansfeld, Brødremenighedens kirke. Christiansfeld, Brødremenighedens kirke
Christiansfeld-1. Christiansfeld-1
Christiansfeld, kirkegården. Christiansfeld, kirkegården
Christiansfeld, Brødremenighedens kirke, indre. Christiansfeld, Brødremenighedens kirke, indre
Intro
Christiansfeld blev grundlagt i 1773 af herrnhuterne, som flyttede hertil fra Holland. Byen er bygget helt som den første brødremenighedsby Herrnhut i Tyskland. Byen blev bygget fra 1773 til 1812. Bygningerne står i dag, som da byen blev grundlagt på kong Christian den Syvendes bud...
Christiansfeld blev grundlagt i 1773 af herrnhuterne, som flyttede hertil fra Holland. Byen er bygget helt som den første brødremenighedsby Herrnhut i Tyskland. Byen blev bygget fra 1773 til 1812. Bygningerne står i dag, som da byen blev grundlagt på kong Christian den Syvendes bud.
Brødremenighedens kirke er Danmarks største kirkerum uden bærende søjler. Rummet er holdt i hvidt, uden alter, døbefont, prædikestol eller billeder. På kirkegården hviler de afdøde på samme måde, som menigheden sidder i kirken: søstrene til højre og brødrene til venstre. Alle gravsten er ens, og numrene på gravstenene angiver rækkefølgen af dødsfald.
''Honningkagebyen''
De fleste tænker på honningkager, når de hører navnet Christiansfeld. Byen har i dag to honningkagebagerier og en fabrik. Det første bageri begyndte i det små, men blev i 1799 overtaget af en tidligere parykmager, Immanuel Thomas Actnich. Han blev bager, da parykker blev umoderne. Honningkagerne blev berømte, bagt efter parykmagerens kones gode opskrift, og Christiansfeld blev kendt som honningkagebyen.
Moralen var i højsædet i Christiansfeld. Herrnhuterne tolererede ingen kissemissen i krogene. Ægteskaber kom i stand ved hjælp fra familien. Hvis man var kommet til enighed om et ægteskab, blev de unge taget med hen til præsten, der forkyndte forlovelsen. Præsten tog et honningkagehjerte, brød det i to, og det unge par spiste hver sin halvdel under præstens velsignelse.