Christiansdal - et industrieventyr
Christiansdal Papirfabrik
Christiansdal 1872
Christiansdal 1851
Christiansdal
Intro
Her midt i Pamhule Skov udlevedes et sandt industrieventyr fra slutningen af 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet.
Det hele begyndte i 1772 med anlæggelse af en blikfabrik – ”Godthaab”. Seks store vandhjul drev hamre, der kunne medvirke til produktionen af blikplader til bl.a. geværer. Fabrikken gik konkurs i 1777.
I 1780 etableres et lærredsvæveri, stampemølle og blegeanstalt. I 1798 kom der en oliemølle til, hvor der produceredes olie og foderkager af hør og raps. Det hele fungerede frem til 1850. Varer til og fra Christiansdal blev transporteret via Haderslev Dam og Tørning Å, der i 1935 blev omlagt til en kanal gennem engområdet Hindemaden.
I 1851 åbnede det tredje fabriksanlæg på stedet. Teobald og Sigvard Weber anlagde sammen med deres morbror Lehmann kgl. hofspejlglashandler et glasstøberi og en spejl- og sodafabrik. Spejl laves af sand, soda og kridt og ren soda havde man fundet ud af kunne udvindes af kryolit fra Grønland, der blev fragtet via Haderslev til Christiansdal.
På fabrikken var ansat over 200 medarbejdere. I slutningen af 1860´erne gik fabrikken efter svære tider konkurs. I 1870 åbnede en papir- og cellulosefabrik med over 300 ansatte. Den brændte desværre ned i 1907.
Udnyttelsen af vandkraften blev genoptaget i 1911 med anlæggelse af et elværk med en turbine, der blev udvidet med en ekstra i 1920. I de første år producerede elværket 80.0000 kWh, det svarede til halvdelen af Haderslevs elforbrug. Værket har været oppe på 300.000 kWh, dvs. ca. 50-75 husstandes forbrug i 1993.
Værket drives i dag af frivillige, er under Statsskovdistriktet og kan stadigvæk levere strøm til nettet.
1974-76 gennemførte Haderslev og Omegns Elforsyning (HOEF), Sønderjyllands Højspændingsværk (SH), Sønderjyllands Amt, Haderslev og Vojens kommuner, samt Statsskovdistriktet en omfattende restaurering af anlægget. Herefter blev elproduktionen genoptaget. Værket drives som en selvfinansierende virksomhed i et samarbejde mellem HOEF, SH og Statsskovdistriktet og skal primært tjene som et levende industrimuseum og undervisningssted.
''Publiceret''