Carsten Niebuhr Forskningscenter, Københavns Universitet
Niebuhr i Iran. Mens Niebuhr i 1765 aftegnede kileskrifterne på Persepolis i det nuværende Iran, indridsede han også sit eget navn på den store indgangsportal som evigt vidnesbyrd på hans tilstedeværelse i det gamle kongepalads – og hans store indsats!
Intro
Carsten Niebuhr lægger nu navn til et nyt forskningscenter på Københavns Universitet, med forskning i forståelse af kulturarv især i forholdet mellem Middelhavets, Mellemøstens og Asiens civilisationer...
Carsten Niebuhr lægger nu navn til et nyt forskningscenter på Københavns Universitet, med forskning i forståelse af kulturarv især i forholdet mellem Middelhavets, Mellemøstens og Asiens civilisationer.
Carsten Niebuhr var en tysk matematiker, som i 1700-tallet rejste på ekspedition for den danske konge. Kendetegnende for ekspeditionen og Niebuhrs indsats er fokusering på viden om andre folks kultur uden kolonialistiske motiver.
''På sporet af Det Lykkelige Arabien''
I juli 1766 lagde et fransk skib til havn ved Larnaca på Cypern. Om bord havde det Carsten Niebuhr, en tysk matematiker, som sammen med fem andre forskere var sendt ud for at finde Det Lykkelige Arabien af den danske konge. Deres opgave var at ”gøre så mange som mulige opdagelser for videnskaben”. Der var gået fem år. Ekspeditionen havde rejst gennem det meste af Mellemøsten og var nået helt til Indien. Undervejs døde alle på nær Carsten Niebuhr. Et af Niebuhrs sidste mål var øen Cypern. Øen indtog en vigtig rolle i det østlige Middelhav for handel og produktion. Niebuhr undersøgte og beskrev øens forhold og de vigtigste produkter. Samtidig kopierede han gamle inskriptioner.
Selv efter fem års rejse i det fremmede fortsatte Niebuhr ufortrødent sin indsamling af viden. Han blev synonym med ekspeditionen og er stadig 250 år senere tillagt æren for mange enestående resultater.