Caritasbrønden, Gammeltorv
Caritas springvandet. Springvandet på gammeltorv
Figurgruppen på springvandet. Barmhjertighedens gudinde Caritas med hendes børn
Caritas-springvandet, 1. Caritas-springvandet, 1
Caritas-springvandet, 2. Caritas-springvandet, 2
Intro
På Gammeltorv i København står Caritas springvandet. Det er fra 1608, hvor Christian den Fjerde udsmykkede byens daværende rådhusplads. Dengang blev det kaldt Caritasbrønden og var et led i byens vandforsyning. Skulpturen viser næstekærlighedens gudinde Caritas med hendes børn...
På Gammeltorv i København står Caritas springvandet. Det er fra 1608, hvor Christian den Fjerde udsmykkede byens daværende rådhusplads. Dengang blev det kaldt Caritasbrønden og var et led i byens vandforsyning. Skulpturen viser næstekærlighedens gudinde Caritas med hendes børn. I renæssancens frimodige stil står der vand ud fra kvindens brystvorter, og den lille dreng tisser frejdigt. Det fandt 1800-tallets victorianske borgerskab anstødeligt, og hullerne var derfor plomberet fra 1857 til 1940. Springvandet er byens ældste og udsmykkes ved særlige begivenheder med guldæbler.
''Drikkevand med dyr og snavs''
Hvordan var springvandet en del af vandforsyningen?
I middelalderen fik københavnerne vand fra udgravede brønde i byen, men det var ofte forurenet og sundhedsskadeligt. Derfor byggede man i løbet af 1500-tallet en ny vandforsyning med pumpevand og springvand.
Hvad var forskellen?
Pumpevandet blev ledt ind til søerne via åer omkring København og herfra ind til reservoirs under jorden, hvorfra det kunne pumpes op. Pumpevandet var fyldt med snavs og smådyr.
Springvandets vand blev hentet direkte fra Emdrup Sø og ledt til København gennem udhulede fyrretræstammer sammensat med blymuffer. Højdeforskellen var stor nok til, at man kunne skabe tryk på vandet, så det kunne springe i København. Springvandet var lidt renere og friskere end pumpevandet.