Caritas


Caritas på Nytorv


Fra afsløringen 1941


Caritas skulpturen

Intro

Caritas er det latinske ord for barmhjertighed. Caritas er en af de syv kristne kardinaldyder, i billedkunsten ofte symboliseret ved en kvinde med små børn.

Caritas, 1941 Bronze på granitsokkel ca 240X70X70 Skulpturen på Nytorv, forestiller to mennesker; en mor med hendel lille dreng. Kvinden holder varsomt begge drengens hænder i sin ene hånd, og har omsorgsfuldt lagt den anden hånd om hans højre skulder. På en tur rundt om skulpturen folder figurernes relation og synspunkter ud. Den ene side af skulpturen fremstår lukket, på grund af moderens løftede venstre arm. Den anden side af skulpturen er åben, markeret ved at moderens arm er sænket. Dette bidrager til at der opstår et intents og intimt rum mellem mor og barn. Begges træk er markant forenklede, således at de fremstår anonyme - eller måske blot alment menneskelige.Caritas blev skænket til Nakskov i 1941 af den tidligere Lollands Bank og opstillet på Nytorv. Dengang i et rundt blomsterbed og en kvadratisk granitsokkel. I dag er Nytorv renoveret og skulpturen er genplaceret på et lidt større areal med brolægning og nogle få træer. Nu står skulpturen på en sekskantet sokkel af rød granit.

Axel Poulsen (1887-1972) Udlært som billedskærer, inden han i 1908 blev optaget som elev på kunstakademiets billedhuggerskole i København. Her studerede han frem til 1911 og modtog umiddelbart efter først akademiets lille guldmedalje og efterfølgende den store. Årene 1913-1917 tilbragte han hovedsagelig i Italien og inspirationen fra den italienske renæssance kom til at præge Poulsens kunst.

''Sendt til publicering'' kan ikke finde ud af at sætte link ind.. Sanne

''Publiceret''