Bønnerup Strand


Gaden "Havet"

Intro

Fiskerby med enkle grundmurede huse, der er placeret langs et lige vejforløb og orienteret mod havet. Bebyggelsesstrukturen er tydeligt aflæselig. Bønnerup Strand har omkring 800 indbyggere.

''Fiskerihavnen '' Bønnerup fiskerihavn blev indviet i 1937, efter over 20 års hårdt arbejde fra de lokale fiskere og byens øvrige borgeres side. Havnen, og det tilknyttede fiskeri, blev de næste 50 år byens store livsnerve. I takt med at fiskebådene frem til 1990erne blev større og større, måtte havnen udvides fire gange. Den første renovation fandt sted i 1951, den anden i 1964, den tredje i 1974 og den sidste i 1997. Havnens faciliteter er dertil blevet løbende moderniseret. Havnen nåede sit højtepunkt i midten af 1970erne, hvor den var hjemsted for 55 fiskekuttere. Selvom havnen i dag kun huser 18 kuttere, hvoraf et fåtal ikke altid er i brug, er fiskerierhvervet i Bønnerup fortsat ganske aktivt. Dertil er fiskerihavnen en fast destination for besøgende turister.

''Lystbådehavnen'' Bønnerup Lystbådehavn har sin oprindelse i et nyt vandområde med sand, lavvande og ingen afløbsmulighed, som efter molebyggeriet i 1998-1999 opstod mellem fiskerihavnen og den nye vestmole. Da fiskerihavnens ledelse i lang tid forinden havde ønsket sig at oprette en reparationskaj i det østbassin, hvor Bønnerup Strand Bådelaug på lejebasis havde deres flydebroer liggende, kom man i fællesskab frem til at omdanne det nye vandområde til en ny lystbådehavn. Sponsorerne af projektet var Bønnerup Strand Bådelaug, Bønnerup Strand Sejlklub, Den erhvervsdrivende Fond Bønnerup Havn og den daværende Nørre Djurs Kommune. Den blev bygget i perioden 1998 til 1999, hvor særligt frivillige spillede en væsentlig rolle. Havnen blev indviet i 1999, med plads til 200 lysthavnsbåde. Ligesom fiskerihavnen, er lystbådehavnen et yndet tilholdssted for besøgende turister.

Bønnerup Strand også en af de i alt 214 forsvarsskanser, som blev opført langs de danske kyster under Englandskrigene i perioden 1801 til 1814. I Østjylland blev der opført i alt 22. Den tidligste af disse skanser er den mere berømte skanse ved Udbyhøj, opført allerede ved krigens start i 1801, som efterfulgtes af de øvrige skanser i tiden efter den danske flådes ødelæggelse under bombardementet af København i 1807. Skanserne fungerede som et samlet forsvarssystem mod engelske skibe og indtog. De vigtigste kystskanser, herunder Udbyhøj, blev bevæbnet med kanoner og lette kanonbåde. De mindre skanser fungerede både som udkigsposter, forsvarsværker og som indkvartering for det såkaldte kystkavaleri, der overvågede og bevogtede de lange åbne kyststrækninger skanserne imellem. Englandskrigene og de hertil knyttede Napoleonskrige blev begyndelsen til enden for Danmarks status som regional stormagt, hvor man ikke blot tabte flåden til England med dertil også Norge til Sverige som følge af fredsslutningen i 1814.