Bøgelundgård


Bøgelundgård 1990


Bøgelundgård fra ca. 1930

Intro

Bøgelundgård var den ene halvdel af den gamle hovedgård, Varhogård.

Matr. 1a Varho.
Varhovej 3, Bøgelundgård.
Mads Hansen, der havde haft halvdelen af Varhogård i fæste, købte i 1808 denne halvdel, Matr.nr. 1a Varko, til selveje, sammen med den nordlige halvdel af gårdens bygninger. Karen Hansdatter og Mads Hansen havde en datter, Mette Hansine Bolette Madsdatter, hun blev gift med en mand ved navn, Søren Christiansen, og de overtog gården efter forældrene i 1826. De to Varhogårde blev stadig drevet fra den gamle hovedgårds bygninger, men i 1838 flyttede Mette Madsdatter og Søren Christiansen ud, og opførte en ny gård ude i marken, nuværende Varhovej 3. Der blev udstykket flere ejendomme fra gården, og efter Søren Christiansens død overlod enken, Mette Hansdatter, gården til sin ældste søn, Mads Sørensen. Forinden havde hun dog udstykket en parcel, matr. nr.1k Varho, til sin næstældste søn, der byggede en ny gård på parcellen, nuværende Varhovej 1. Mads Sørensen, der var født 1833, døde den 21 juni 1918 i Varho, 85 år gammel, og den ældste søn, Søren Chr. Sørensen overtog gården efter ham, men han solgte den allerede i 1924, og slægtsgården kom på fremmede hænder. Hans Jespersen, der overtog ”Bøgelundgård” i 1924, byggede nyt stuehus i 1941 og solgte den i 1947 til Otto Jepsen. I 1971 solgte han jorden fra Bøgelundgård, 14,4 ha. agerjord og 1,49 ha. eng, til Richard Jensen, Varhovej 1, så jordene fra de to gårde, der i 1879 blev adskilt, igen var samlet. Otto Jepsen blev boende på den nedlagte gård til 1986, da han solgte bygningerne til Harriet og Svend Thomsen, og selv flyttede ind til byen.