Bækkeskov


Billedet fra Bækkeskov.

Intro

Bækkeskov er opstået af landsbyen af samme navn. Landsbyen blev helt nedlagt i løbet af 1700-årene. Hovedbygningen blev opført i 1769 og er bygget i empirestil. Herregårdsanlægget er i privateje.

I 1320 blev Bækkeskov nævnt første gang. Bækkeskov var sikkert oprindelig en lille sædegård, der formentlig var opstået ved, at en adelsmand havde slået sig ned på en af sine bøndergårde.
Bækkeskov lå i landsbyen af samme navn.

I 1500-tallets sidste halvdel har rentemester Jokum Beck haft en hovedgård her. Efter hans død har hans datter Vibeke Beck boet på den lille hovedgård, der lå puttet ind her i skoven. Derefter
havde Bækkeskov gods forskellige ejere.

I 1691 blev meddelt, at landsbyen bestod af hovedgården, to gårde med gærder, syv huse
og en mølle.

I 1744 blev hovedgårdens ene længde ombyggede. 40 år senere blev den vestre og nordre opført. Hovedgården jordtilliggende blev også med tiden udvidet.

I løbet af 1700-årene blev landsbyen helt nedlagt. Dens jorder blev inddraget under hovedgården.

I 1795 overtog Charles August Selby gården. Han var englænder, men var kommet til København i ung alder.

I 1796 lod han opføre en ny bygning i empirestil, med høj kælder, to stokværk og i rødviolet farve. Nær bygningen blev der opført en hestestald og et særligt billardhus. I haven blev der bygget et drivhus og plantet udenlandske træsorter.

I begyndelsen af 1800-årene blev hoved- og avlsbygninger renoveret.

I 1920 var kun hovedgården med to forpagtergårde tilbage. Hovedbygningen blev indvendigt restaureret og haven blev omlagt og udvidet.

Peter Hermann Zobel har siden 1996 ejet Bækkeskov.


Knud Ahasverus Becker var søn af en færgemand og opnåede en bemærkelsesværdig karriere.
Han blev i ret ung alder ridefoged og senere inspektør ved Vallø, der tilhørte kongehuset.

I 1718 fik han stillingen som vicelandsdommer på Lolland og Falster. Han giftede sig med
Helene Maria Brumondt, som var datter af kongens skrædder.

I 1729 købte han Bækkeskov. Han var meget hård over for bønderne. Becker førte selv tilsynet med arbejdet og truede bønderne med sine pistoler. Han gjorde dem livet surt. Bønderne indgav en klage over ham til dronningen i Valløby. Becker sendte dog en modklage. Kongen sendte en kommission for at undersøge og fælde dom i sagen.

Den 12. august 1738 gik det helt galt. Det kom til et udbrud. Becker var redet ud for at holde styr på hovbønderne. De faldt alle over ham og stak ham ned med høtyve.

Drabet havde selvfølgelig et efterspil: 11 mænd blev dømt til døden (skulle halshugges), 4 til arbejde i jern på Bremerholm og 5 kvinder skulle i spindehuset.

Mordet på Becker har vakt stor opsigt i sin tid.