Byporten i Nørregade
Ved arkæologiske udgravninger i 1991 blev de sidste spor af porten registreret i form af op til 2 meter brede fundamenter. ©Horsens Museum
Intro
I Nørregades nordvestlige hjørne, lå én af byens porte i middelalderen. Ved arkæologiske udgravninger i 1991 blev de sidste spor af porten registreret i form af op til 2 meter brede fundamenter. Porten stod ved en af de få adgange, der var over byens voldgrav.
Voldgravens ophør
Renæssancens stadig mere avancerede våbenteknologi betød, at middelalderens gamle fæstningsværker ikke var tilstrækkelige, og i 1500-tallet skulle der enten bygges nye, eller også kunne de nedlægges og området bebygges. Det sidste skete i Horsens, hvor Frederik II i 1581 gav tilladelse hertil. I Graven 17-19 blev voldgraven registreret i 2007, og fundene viste tydeligt, at man ret kort tid efter Frederik II's tilladelse gik i gang med at fylde den op.
Renæssancehusene
De gamle huse i Nørregade er sammen med Søndergade 29, 33, 35, 37 og 39 de sidste rester af byens renæssancehuse. Som det gælder for husene i Søndergade ændrede byggeskikken sig i 17- og 18-tallet. Husene blev bygget sammen og gaderne fik det bygningsudtryk, der er kendetegnende for de fleste danske byer. For at man stadig havde adgang til baggården, havde bygningerne en port i den ene ende. I Nørregade 4, kan man se hvordan en gammel renæssanceport har sat sig. Sætningen skyldes, at huset er bygget i et område, der ikke er bæredygtigt. Problemet er meget almindeligt i byerne, og skyldes som oftest, at der under huset er tykke kulturlag eller nedgravninger, der fx kan stamme fra en middelalderlig brønd eller affaldshul.