Byens gamle rådhus
Postkort af Det Gamle Rådhus.
Håndværkere i gang med restaureringen af Det Gamle Rådhus i 1908-09.
Det Gamle Rådhus i Ebeltoft, før renovering i 1906.
Intro
Ebeltoft har med sin beskedne størrelse haft overraskende mange rådhuse. Siden opførelsen af det første rådhus i 1576, er der blevet opført hele fem rådhuse. Op gennem tiden har det været nødvendigt at bygge nyt eller flytte, men det har ikke altid været lige nemt at finde pladsen til et nyt rådhus.
Ebeltoft var i midten af 1700-tallet i dyb armod, og derfor tøvede byen flere gange med at opføre et nyt, tiltrængt rådhus. Til sidst blev det dog nødvendigt.
Den anerkendte jyske arkitekt Anders Kruuse (1745-1811) blev sat på opgaven og estimerede, at det ville koste 650 rigsdaler. Byens borgere havde svært ved at skaffe de nødvendige midler til byggeriet og måtte derfor bede kongen om økonomisk støtte. Sammen med byfogeden Christen Fellumb (1753-1825) lykkedes det at skaffe den nødvendige kapital fra kongen.
Bygmester Just Rasmussen Møller fra Feldballe blev ansat til at lede byggeriet og måtte selv dække omkostningerne til selve rydningen af det første rådhus. Derudover indkøbte han af egne midler også en ny kakkelovn til rådhuset.
Det "nye" rådhus var ikke nær så imponerende som byens første rådhus, men det var bygget i nyklassicistisk stil. Stueetagen var indrettet med et indgangsrum, en tingstue, tre arrestkamre og en lejlighed til vægterne. I kælderen var der indrettet et sprøjtehus til byens brandslukningsudstyr, og der var også indrettet fire arrestceller. Selve rådhuset stod efter tidens mode helt hvidkalket, selv om der til at starte med ikke havde været råd.
Efter kun 50 års brug viste det sig dog, at rådhuset var alt for lille, og derfor måtte et nyt rådhus opføres. Det nu "gamle" rådhus blev udlejet som bolig, da det indeholdt byens brandmateriel og ikke kunne nedrives.
''Publiceret''
I 1840 fik byen et nyt rådhus, men man valgte at beholde Det Gamle Rådhus, da kælderen fortsat blev brugt til opbevaring af brandmateriel. Spiret med klokke og urværk tjente også stadigvæk som sømærke for skibstrafik.
I stedet for rådhus skulle bygningen nu udlejes. Arrestcellerne i den østlige fløj blev nedlagt og indrettet til bolig. En af lejerne var toldassistent Christian A. Siegumfeldt og hans hustru. Her boede de i næsten 20 år, frem til 1866. En anden af husets beboere var politibetjent Carl Beyer.
Den anden del af bygningen, der tidligere havde tjent som byens tingstue, blev udlejet til Folkeforeningen, der indrettede byens første bibliotek.
Omkring 1900 var Det Gamle Rådhus ved at være slidt, men byen havde ikke økonomi til at vedligeholde huset. Derfor valgte byrådet at søge kulturministeriet om hjælp. Nationalmuseet kom til byen i 1906 for at vurdere bygningens stand. I den sammenhæng blev bygningens hvide puds banket af, og det blev beregnet, hvad en restaurering ville koste.
Politikeren Niels Neergaard (senere landets statsminister) var opstillet i Ebeltoft-kredsen og gik ind i kampen for at få bygningen restaureret. Han skrev til nationalmuseets direktør, at ”'''Ebeltofts gamle rådhus er vel ingen pragtbygning og ikke betydelig i nogen henseende, men det er den gamle bys eneste historiske bygning…'''” Der blev smurt tykt på for at få økonomisk støtte, for bygningen var trods alt kun 120 år gammel og langt fra den eneste historiske bygning. Det gik dog lige ind, og restaureringsarbejdet kunne begynde. Bygningen blev i samme omgang fredet.
Restaureringen var færdig i 1909. Huset stod nu mere som en bygning fra 1500-tallet, med mursten og bindingsværk, end den egentlige nyklassicistiske bygning fra sidst i 1700-tallet, som den i virkeligheden var. Nogle måneder efter åbningen blev der afholdt møde på Hotel Vigen, hvor Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn blev stiftet. I foreningens vedtægter stod der, at foreningen skulle få en molsstue monteret som en tro efterligning af en gammel bondestue på Mols.
De næste par år voksede museets samling, og i 1912 og 1914 blev der indkøbt to dukker, der skulle agere Molbopar. I 1914 fik museumsforeningen ligeledes tilladelse af byrådet til at opstille to kanoner fra det gamle skanseanlæg foran Det Gamle Rådhus.