Bullerup strand
Intro
Bullerup strand.
Bullerup strand, Danmarks bedste ålevand. I 1920’erne var der meget store fangster af ål og småtorsk i den lavvandede Odense Fjord, især ved Seden og Bullerup.
Bullerup Strand strækker sig fra Vejrup Å’s udløb til slusen ved Krags Å’s udløb. Klar til ålefangst, Bjerggård, Bullerup Strand omkring 1940. Danmarks bedste ålevande trak indvandrere til. I Agedrup Sogn skete der i første halvdel af 1800 tallet en indvandring, som i procent langt oversteg indvandringen til kongens København. Befolkningstallet var gået tilbage sidst i 1700-tallet. Folk frøs og småsultede, men så skete der en opblomstring i landbruget. Man gik bogstavelig talt på få år fra ukrudt til kløver. Med kløveren, dræningen og de levende hegn steg udbyttet og dermed velstanden, og folk fik varme i husene fra de stynede popler. Til hver gård i Bullerup hørte der en fladbundet lille skydepram. Landbruget skulle suppleres med fangst af ål og småtorsk fra Odense Inderfjord. Også over Fjorden skete der en indvandring til sognet.
VILDE PLANTER For nogle år siden var der en naturvandring langs Bullerup Strand. Turen var ledet af en kyndig biolog, som fortalte om, hvordan nye vilde planter pludselig kan dukke op på kysterne i Odense Fjord. Frøene bæres med vandet fra Samsø el. Djursland og slige fjerne steder, og de spirer og gror så nye steder som ved Bullerup Strand. Tilbage til første halvdel af 1800 tallet. Dengang kaldtes Fredemarksvej i Vester Kærby "Vigelsømandens vej". Det var nemlig sådan, at én gang årligt kom Vigelsøbonden og alle hans unger vadende, og de fortsatte så ad landevejen mod Odense. De ville "hævde" deres ret til at benytte vejen. Senere i århundredet blev søstøvlevandringen afløst af kørsel med hest og jumbe. Over fjorden kom ikke kun Vigelsømanden med familie. Tager man turen rundt om Odense Fjord, er alle sogne fra Stubberup på Hindsholm til Norup på Nordfyn repræsenteret i Agedrup Sogns indvandrerstatistik.
Der har været en del samkvem sognene imellem på tværs af Odense Fjord, ikke kun hvad angår ukrudtsfrø. I Bullerupkarlenes iver, når de blussede ål en lys sommernat, er de såmænd indimellem havnet i Lumby eller Mesinge. Befolkningen dér har også haft udlængsel, og åleblussene har ikke kun lokket ålene i glippen, men måske har den været med til at udløse vandringen af sjæle mod fjerne strande i Bullerup. Man tænker på Benny Andersens vise om længselen: "Her står jeg og stirrer mod fjernere kyst og længes mod højere bjerge. Mit hjerte tripper og basker af lyst til at ta’ den første færge. " Var det sådan det var? Færge var der ikke! Dog fandt de nye, og det var jo ikke så vildt. "Et sted hvor jeg kan bunde."
Inderfjorden er jo mildest talt til folk, der gider vade, og Bullerup var jo heller ikke så fremmedartet. I overført betydning, så var det ikke det dybe vand. Det var nærmest helt hjemligt. Det er ikke kun fra fjordsognene, indvandringen sker. Fra mere end 30 andre fynske landsogne kommer folk til Agedrup. Der kom i høj grad nyt blod til sognet, hvor indgifteriet indtil da var stort. I begyndelsen af 1800-tallet var befolkningen nærmest fattig, og de, der kom hertil, var lige så fattige. Rig som fattig de levede i høj grad af fjorden. Ikke alle fiskede. De byttede sig til de lækre ål for andre ting.
Seden og Bullerup Strand hørte helt op til 1930’eme til Danmarks bedste ålevande. Det var ganske almindeligt med retter af ål mindst to gange ugentlig. Jeg har kendt gamle mennesker, der blev helt salige i blikket, når de berettede om ålesuppe, stegte ål og ål i surt. Ålesuppe med æbler kogt op med sød edikke er en ret, der kun kan skylles ned med brændevin.
BIOLOGISK KATASTROFE I 1931 indtraf en biologisk katastrofe, idet en virussvamp angreb fjordens ålegræs. Lambyrinthula hed ondskaben, som på kort tid gjorde det af med Danmarks bedste ålevand. I løbet af få år forsvandt mængder af ålegræs, og ålefangsten gik meget tilbage. Ålegræssygen: Danmarks Natur bind 3 s.171-73.