Bulladen Tyrstrup
Tyrstrup præstegård, træ længe. Træ længen er særlig da den er helt i træ og er et af de få bevarede eksempler
Tyrstrup præstegård, tæt på. Tyrstrup præstegård
Intro
En af længerne på den firelængede Tyrstrup præstegård lige vest for Christiansfeld er helt speciel: Den er helt af træ. Den er et af de få bevarede eksempler på en træbygningskunst, som tidligere var udbredt både i det sydlige Jylland, i det sydlige Sverige og andre steder i Europa: bulhuse...
En af længerne på den firelængede Tyrstrup præstegård lige vest for Christiansfeld er helt speciel: Den er helt af træ. Den er et af de få bevarede eksempler på en træbygningskunst, som tidligere var udbredt både i det sydlige Jylland, i det sydlige Sverige og andre steder i Europa: bulhuse.
Et bulhus er et bindingsværkshus, men mellemrummet mellem vægstolperne er udfyldt af "bulfjæle", brede planker, der er sat ind i noter (dybe riller) i stolperne. For at undgå vand, der kan skabe råddenskab, har plankerne som regel en A-formet "sudryg" foroven, og fodremmen beskyttet af et "vandbræt".
''De ulovlige huse lever endnu''
Bul-teknikken blev introduceret i på et tidspunkt i vikingetiden eller middelalderen. Det kræver meget træ at bygge bulhusene. Derfor er der flere gange blevet udstedt forbud mod husene i Danmark. I det skovrige område mellem Kolding og Aabenraa fortsatte man trods forbuddene med at bygge bulhuse helt frem til begyndelsen af 1800-tallet. Bulhuset var et genialt elementbyggeri, der nemt kunne skilles og samles. Derfor blev husene også tidligere regnet for løsøre – møbler og ikke fast ejendom. Nogle af de bulhuse, der står tilbage i dag, er blevet flyttet adskillige gange, siden de blev bygget. I Sønderjylland står cirka ti bevarede bulhuse. Der også bulhuse på Frilandsmuseet i København, ved museet i Haderslev og på Hjerl hede.