Brøns Skov


Mindesten for møller Lydik Jakobsen i Brøns Skov. Foto: Henrik J. Møller


Brøns Skov. Foto: Henrik J. Møller


Brøns Skov. Foto: Henrik J. Møller


Skovfogedbolig i Brøns Skov. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Brøns Skov rejstes af Lydik Jacobsen i midten af 1800-tallet, og har siden vokset sig til et stor skov- og naturområde.

Brøns Skov omfatter Møllebjergene, Kalby Skov og Ullerup Plantage. Skoven er på i alt 250 ha., hvoraf de 43 ha. ligger i Skærbæk sogn.

Plantningen af Møllebjergene og Kalby Skov blev påbegyndt af Lydik Jacobsen i 1881, efter at hans fader Hans Christian Jacobsen havde opkøbt arealerne i 1850erne. Avnet Kalby Skov menes at dække over en landsby, der forsvandt allerede i 1600-tallet. På grænsen mellem Møllebjergene og Kalby Skov findes en mindesten for Lydik Jacobsen på en lille kunstig høj.

Plantningen af Ullerup Plantage påbegyndtes i 1874 af andelsselskabet Brøns Skov. De da 28 ha. jorder blev damppløjet og 8 ha. jord blev tilplantet. Derefter lå alt stille indtil 1928, hvorefter A/S Plantningsselskabet Sønderjylland købte jorderne sammen med andre jorder og tilplantede de i alt 70 ha. med plantager. I 1939 blev plantagen udvidet til 110 ha. og er i dag på 90 ha. I plantagen findes flere historiske seværdigheder, bl.a. en oldtidshøj, samt en rækker bunkers fra Sikringsstilling Nord, det tyske befæstningsværk opført under Første Verdenskrig. Arealet var planteskole indtil 1980, hvorefter plantagen blev omdannet til fredsskov.

Litteratur:
J. P. Trap Danmark 5. udg. Tønder Amt, Bd. X,2
Carsten Porskrog Rasmussen: Skovrejsning i Sønderjylland 1919-24, Haderslev 1994.