Brydeland
Brydeland
Intro
Denne gård fik ved udskiftningen i 1764 tildelt det areal, der i fællesskabets tid hed ”Brydelandagre” og fik dermed sit navn ”Brydeland” og blev til en ”selvejergård”. Udskiftningen betegner nyfordelingen af landbrugsjorden under Landboreformen i 1700-1850.
Fæstebonden Kristen Bertelsen købte gården i 1764 ved en auktion over Sct. Knuds Klosters ejendomme. Gården var på 88 tønder land incl. Kohaveskov og et engareal i Slagen. Samme slægt ejede gården i 6 generationer.
Bygningerne er ombygget og udvidet flere gange, især under højkonjunkturen omkring 1850.
Ejendommen blev afviklet som landbrug omkring 1970.
Under landbrugets højkonjunktur i midten af 1800-tallet (den gyldne kornsalgsperiode) blev den store tærskelade opført. Det gav ballade i byen, da den kom til at ligge delvis på byens fællesareal. Denne bygning var den sidste større bindingsværksbygning i Åsum, da grundmuret teglstensbyggeri i de år blev det almindelige.
I den store omkalfatring af landbruget i 1970'erne blev Brydeland, i lighed med mange andre gårde, afviklet ved udstykning, sammenlægning og ekspropriation til offentlige formål.
Den legendariske selvejergårdmand Rasmus Hansen (1805-1865) var 3. generation på Brydeland. Hans mor, Maren Rasmusdatter Lohmann fra Kissendrupgård, bragte Lohmann navnet ind i slægten.
Dette navn er siden blevet brugt som mellemnavn og efternavn til mange af slægtens medlemmer. To af Rasmus Hansens døtre blev gårdmandskoner på henholdsvis gården Solbakken og gården Dalholm, og en søn fik 25 tønder land af marken til sin egen gård ”Hlidarende”.
Rasmus Lohmann (1877-1942) var femte generation og i en årrække sognerådsformand, Han var interesseret i kunst og kultur (Holberg), og han var elev af kunstmaleren A.C. Tersløse. Han brugte sin tid på læsning og maleri – landbruget havde han folk til at passe.
Han lod det nye stuehus opføre i 1902 i nordisk stil forud for sit giftermål med Thora Nielsen fra gården Brejngård.
''Publiceret''