Brumleby

Brumleby, 1. Brumleby, 1

Brumleby, 2. Brumleby, 2

Brumleby, 3. Brumleby, 3

Brumleby, 4 (Mødesal). Brumleby, 4 (Mødesal)

Intro

I 1853 blev København ramt af en koleraepidemi. Derefter stod det klart, at man måtte gøre noget ved hygiejnen i hovedstaden. Den almindelige danske Lægeforening samlede penge ind til at opføre en række billige, men sunde boliger for den jævne befolkning ude på de grønne arealer ved Øster Fælled. Arkitekten blev Michael Gottlieb Bindesbøll. Igennem 1850'erne og 1860'erne blev der opført godt fem hundrede lejligheder. De var små, men med lys og luft mellem bygningerne. Brumleby var også et stykke moderne socialforsorg. Beboerne havde egen brugsforening, bibliotek og forsamlingshus. ''Knivstikkerlejrens overlevelseskamp'' ”Da vi fik lejlighed i Brumleby [i 1958], turde min far ikke sige det til sine arbejdskammerater på Nordhavnsværftet,” har en beboer i kvarteret fortalt. Brumleby havde som hundredeårig fået et dårligt ry. Man kaldte kvarteret for rabarberkvarteret eller knivstikkerlejren. Kommunen ville erstatte bygningerne med moderne boliger, der kunne tiltrække bedre skatteydere. Men beboerne blev vakt til kamp af de gentagne trusler om nedrivning igennem 1970'erne og 1980'erne. Sammenholdet udviklede sig, og bygningerne blev bevaret. Fra 1990 til 1996 gennemgik Brumleby i samarbejde med beboerne en omfattende renovering. Sammen med Ny Carlsberg Glyptoteket og Øksnehallen fik Brumleby i 1997 Europa Nostras Pris for bevaring og renovering.