Brugsforeningen
Brugsen 1935.
Brugsen ca. 1960.
Brugsen - indvendig ca. 1960.
Intro
Der har været brugsforening på Møllevej i over 100 år. Dengang lå bygningen helt ude på hjørnet af Møllevej og Skipperstræde, og der var både butik, lager og en lejlighed til brugsuddeleren. Igennem årene er der flere gange bygget om og til, og i 1973 blev en ny butik opført længere væk fra vejen.
Der har været brugsforening på Møllevej i over 100 år. Dengang lå bygningen helt ude på hjørnet af Møllevej og Skipperstræde, og der var både butik, lager og en lejlighed til brugsuddeleren og hans familie. Igennem årene er der flere gange bygget om og bygget til, og i 1973 blev en helt ny butik opført længere væk fra vejen.
Ideen om brugsforeninger kom fra England omkring år 1820. Formålet var oprindeligt at skaffe billige og gode varer til fattige arbejdere. De første danske brugsforeninger blev oprettet i 1866 i Nørresundby og Thisted, men ideen var især populær på landet.
Karlslunde og Omegns Brugsforening blev stiftet 5. marts 1893. Der var ca. 100 medlemmer fra starten, og næsten alle var fattige husmænd.
Der var ikke mange forretninger i Karlslunde i 1890’erne. Ud over brugsforeningen og købman-den var der en bager og en marskandiser, som solgte gamle, brugte ting. Men allerede få år efter var der også mejeri, bryggeri, slagter, ostehandler og fiskehandler. Der var også posthus og bank, men de fleste af butikkerne er væk nu. Medlemmerne betalte penge til foreningen, der så kunne købe en købmandsbutik og dens varelager.
En gang om året blev overskuddet fordelt til medlemmerne, efter hvor meget de havde købt i årets løb. Det kaldes dividende. I 1922 var der underskud i Karlslunde brugsforening, og det måtte medlemmerne betale 200 kroner for hver. Det var mange penge for en husmand.
Brugsforeningen solgte fra starten både forbrugsvarer (f.eks. kaffe, margarine, gryn, spegesild, klipfisk, mel, sukker og brun sæbe) og landbrugsvarer (foder, seletøj, korn til at så o.l.). Der blev også solgt manufaktur, som er stof, garn og andre syartikler. Til gengæld havde Brugsen hverken kød, mælk, brød eller grøntsager.
Indtil 1964 betalte kunderne ikke kontant for varerne, når de handlede. Hvert medlem havde en lille bog, hvor indkøbene og beløbene blev skrevet op, og så blev der afregnet senere. Personalet fandt varerne frem og vejede af.
''Publiceret''