Brorson - "Den yndigste rose er funden"
Hans Adolf Brorson var biskop i Ribe - og salmedigter. Efter maleri fra 1756 af Johan Hörner.
Intro
H.A. Brorson er mest kendt for sine salmer, bl.a. ”Den yndigste rose er funden” og ”Op al den ting, som Gud har gjort”. Den pietistiske biskop boede de sidste 20 år af sit liv på Taarnborg i Ribe.
Brorson og pietismen
Hans Adolf Brorson (1694-1764) blev født i præstegården i Randerup. I 1722 blev han indsat som sognepræst i selvsamme sogn.
Teologisk var han stærkt inspireret af den pietistiske vækkelsesbevægelse med udspring i Halle. Denne bevægelse formede sig som et opgør med ortodoksien, hvor man lagde vægten på den rette lære. Hvorvidt folk forstod, hvad der blev sagt, betød mindre. Derfor blev tro og fromhedsliv i ortodoksien til udvendighed og ligegyldighed for mange. De pietistiske præster ville i stedet vække folk, så de fik et personligt forhold til kristendommen. Skolesagen, bibellæsning og salmesang var vigtige elementer i vækkelsen.
Brorsons Taarnborg
Brorson blev i 1741 udnævnt som biskop og kom dermed til at bo i Taarnborg i de sidste 20 år af sit liv. Han havde en stor børneflok. Ud af 16 børn døde 7 dog som spæde, hvilket fulgte Brorson som en stor sorg. Sorgen blev ikke mindre, da den ældste blev ramt af sindssyge og lammelse. Denne søn boede efter sigende i tårnværelset i Taarnborg med tremmer for dør og vinduer. Det siges, at alene Brorsons kusk, Hermann, kunne berolige sønnen, når han fik sine anfald. Hermann går efter sigende igen på Taarnborg og kan jævnligt høres på trappen på vej op i tårnet.
På trods af de store sorger omtales Brorson dog i samtiden som en munter mand. Det fortælles, at når Brorson var hjemme på Taarnborg, var sang og andagt en daglig del af livet i huset, og vandrere i Puggaardsgade kunne høre en stærk og klar mandsrøst synge om aftenerne, når de gik forbi udenfor.
Salmerne
Svanesang, som blev udgivet i 1765 efter Brorsons død, indeholder salmer, som er digtet i Taarnborg-tiden, heriblandt "Her vil ties; her vil bies”. Det er længslen efter himlen i denne jords jammerdal, som er temaet i disse salmer.
I guldalderen fik Brorson en renæssance, bl.a. fremhæver Søren Kierkegaard og H.C. Andersen tonen og følelsen i Brorsons salmedigtning.
I Ribe er Brorson stadig til stede, idet domkirkens klokkespil flere gange dagligt spiller tonerne fra salmen ”Den yndigste rose er funden” fra 1732.