Bronzealderhøj med smukke fund
Bronzealderhøjen ved Skallebæk
Intro
En regnvejrsdag i 1908 fandt en bondesøn en række smukke bronzealdergenstande i en gravhøj på sin fars mark ved Skallebæk.
Bronzealderen (1.700 fvt. – 500 fvt.) var en tid med nye forbindelser mod nord og syd. Materialerne sten og flint blev afløst af metallerne bronze og guld. Det kom langvejs fra og kunne kun fås gennem kontakt med fremmede egne. Bronzen er en legering af tin og kobber, der bliver hård, når det kølner. Bronzealdermennesket kunne derfor skabe hårde redskaber, skønne smykker og skarpe våben.
Omkring en fjerdedel ud af de ca. 86.000 registrerede danske oldtidshøje stammer fra Bronzealderen. Bronzealderhøjene synliggjorde elitens afdøde og blev en tydelig gravplads, som slægten vendte tilbage til og brugte flere gange i løbet af perioden. Men i modsætning til tidligere tiders store fælles stengrave, der markerede tilhørsforholdet til gruppen, byggede bronzealderfolket kister af træ eller sten til én person. I disse grave blev der lagt offergaver af stor betydning og værdi. Armringe af guld og prægtige våben har måske først været brugt i religiøse ritualer, inden de forsvandt ned i jorden.
En blæsende regnvejrsdag i 1908 gik en bondesøn og vogtede køer på sin fars mark ved Skallebæk. For at få lidt læ fra regn og rusk, gravede han et hul i siden af den gravhøj, som lå på marken. Frem kom de smukke bronzealdergenstande, som kan ses på billederne. De lå i en mandslang stenbygget grav fra bronzealderen, som måske også har rummet en trækiste. Ved senere udgravninger af højen er der også fundet andre grave fra Sten- og Bronzealderen.