Brogårdstenen


Brogårdsstenen. Brogårdsstenen

Intro

Runestenen fra Brogård er Bornholms største runesten. Første gang stenen bliver omtalt i nyere tid er i 1819. Her lå den som en dæksten over en bro på landevejen nærved Hasle. Det fortælles, at den omtrent 50 år tidligere var flyttet hertil fra en gravhøj...

Runestenen fra Brogård er Bornholms største runesten. Første gang stenen bliver omtalt i nyere tid er i 1819. Her lå den som en dæksten over en bro på landevejen nærved Hasle. Det fortælles, at den omtrent 50 år tidligere var flyttet hertil fra en gravhøj. Brogårdstenen er i dag opstillet der, hvor Rønne-Hasle vejen og vejen over Simblegård til Klemens Kirke løber sammen, cirka to kilometer syd for Hasle. Stenen er fra 1000-årene, det vil sige fra overgangen mellem vikingetiden og middelalderen. ''Hvilken vej skal teksten læses, og hvad står der?'' "Svenger lod rejse denne sten efter sin fader Toste og efter sin broder Alvlak og efter sin moder og efter sin søster". Sådan lyder teksten på den store Brogårdssten. Skriftbåndet begynder nederst til venstre, så løber det op langs venstre side, svinger ind mod højre og følger siden ned. Derfra løber den ind i en indre linje, der fortsætter fra bunden op mod stenens øverste kant - en noget mere kringlet læsning end vor tids bøger. Som det ofte ses i vikingetiden, er stenen sat som et monument over familiemedlemmer. I dette tilfælde er det altså Svenger, der har sat mindestenen over sin nærmeste familie. Det var ikke alle, der kunne rejse runesten. Det var ressourcekrævende og forbeholdt de højere sociale samfundslag.