Bregnerød Kro

Bregnerød Kro

Bregnerød Kro

Bregnerød

Bregnerød Kro og købmand

Bregnerød Kro og købmand

Bregnerød Kro
Intro
Bregnerød Kro har siden sin oprettelse været centrum for Bregnerød Landsby. Efter 2000 var det slut, og kroen fik lov til at forfalde. Den blev solgt på en tvangsauktion i 2019 og planen er nedrivning, hvorefter der skal opføres hotellejligheder og en restaurant.
Som landevejskro blev vejføringen og ændringerne af disse af stor betydning for kroen. Det var vejen fra København til Frederiksborg Slot, der i første gang var udgangspunkt for, at kroen blev bygget i Bregnerød, da Bregnerød Byvej var en del af Frederiksborgvej. Da Kongevejen blev anlagt som forbindelsesvej mellem København og Frederiksborg Slot opstod der problemer for kroen. I 1772 ansøgte kroejer Niels Jørgen Lind det danske kammer om at måtte flytte kroen til Stavnsholt med følgende begrundelse: ”S'''iden Kroen i Bregnerød nu formedelst den nye Kongevei i Anlæg ligger afsides og mangler Næring”.''' Han fik tilladelsen på følgende betingelser: '''”Kroejer Niels Jørgensen Lind fik herefter tilladelse til at fabrikere sine Krovarer i Bregnerød men kun at sælge dem fra sin erhvervede ejendom i Stavnsholt.” '''
Han forpagtede sandsynligvis den kro, der allerede var i Stavnsholt siden 1740, der lå lige bag Majtræet. Ifølge kirkebøgerne var der en kroholder Lars Pedersen i Stavnsholt i 1744. Denne kro lukkede dog snart og blot Bregnerød Kro overlevede.
Ved anlæggelsen af motorvejen i 1970'erne var der få, der lige kom forbi kroen. Det betød dog ikke noget i første omgang, da kroen i disse år nød godt af de mange bilister, der søgte ud i naturskønne områder , hvor mange valgte at holde familiefester mm. Det var dog ikke nok i det lange løb og kroen måtte lukke.